7. Uanset stk. 6 sikrer medlemsstaterne, at hvis en FIU i ekstraordinære, behørigt begrundede og hastende tilfælde og i henhold til stk. 1 anmodes om oplysninger, som enten opbevares i en database eller et register, som den anmodede FIU har direkte adgang til, eller som allerede er i dens besiddelse, giver den anmodede FIU disse oplysninger senest én arbejdsdag efter modtagelsen af anmodningen.
Hvis den anmodede FIU ikke er i stand til at svare inden for én arbejdsdag eller ikke kan få direkte adgang til oplysningerne, giver den en begrundelse. Hvis fremlæggelsen af de ønskede oplysninger inden for én arbejdsdag ville pålægge den anmodede FIU en uforholdsmæssig stor byrde, kan den udsætte fremlæggelsen af oplysningerne. I så fald underretter den anmodede FIU straks den anmodende FIU om en sådan udsættelse. Den anmodede FIU kan forlænge fristen for besvarelse af en anmodning om oplysninger til højst tre arbejdsdage.