1. Bortset fra de omstændigheder, der er omfattet af artikel 38, sikrer hver medlemsstat, at alle forpligtede enheder, der er etableret på dens område, er underlagt fyldestgørende og effektivt tilsyn. Med henblik herpå udpeger hver medlemsstat et eller flere tilsynsorganer til effektivt at overvåge og til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de forpligtede enheder opfylder forordning (EU) 2024/1624 og (EU) 2023/1113.
Hvis medlemsstaterne af altoverskyggende almene hensyn har indført specifikke tilladelseskrav for forpligtede enheder til at drive virksomhed på deres område i henhold til den frie udveksling af tjenesteydelser, sikrer de, at de aktiviteter, der udføres af de forpligtede enheder i henhold til disse specifikke tilladelser er underlagt tilsyn af deres nationale tilsynsorganer, uanset om aktiviteterne udføres via en infrastruktur på deres område eller på afstand. Medlemsstaterne sikrer også, at tilsynet i henhold til dette afsnit meddeles tilsynsorganerne i den medlemsstat, hvor de forpligtede enheders hovedsæde er beliggende.
Dette stykke finder ikke anvendelse, hvor AMLA fungerer som tilsynsorgan.