2. Medlemsstaterne sikrer, at de i stk. 1 omhandlede afgørelser offentliggøres af tilsynsorganet, umiddelbart efter at de personer, der er ansvarlige for overtrædelsen, er underrettede om de pågældende afgørelser.
Uanset første afsnit kan medlemsstaterne, hvis offentliggørelsen vedrører administrative foranstaltninger, som der er klaget over, og som ikke har til formål at afhjælpe alvorlige, gentagne og systematiske overtrædelser, tillade, at offentliggørelsen af disse administrative foranstaltninger udsættes indtil udløbet af klagefristen.
Når offentliggørelsen vedrører afgørelser, der kan påklages, offentliggør tilsynsorganerne også omgående sådanne oplysninger og enhver efterfølgende oplysning om en klage og resultatet af en sådan klage på deres websted. Enhver afgørelse, der annullerer en tidligere afgørelse om pålæggelse af en bøde, om anvendelse af en administrativ foranstaltning eller om pålæggelse af en tvangsbøde offentliggøres også.