2. Medlemsstaterne sikrer, at hvis de finansielle tilsynsorganer konstaterer svagheder i det interne kontrolsystem for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme og anvendelsen af kravene i forordning (EU) 2024/1624 i et kreditinstitut, som i væsentlig grad øger de risici, som instituttet er eller kan blive eksponeret for, underretter det finansielle tilsynsorgan omgående Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) og den myndighed eller det organ, der fører tilsyn med kreditinstituttet i overensstemmelse med direktiv 2013/36/EU, herunder ECB, der handler i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1024/2013.
I tilfælde af potentiel øget risiko skal de finansielle tilsynsorganer kunne samarbejde og udveksle oplysninger med de myndigheder, der fører tilsyn med instituttet i overensstemmelse med direktiv 2013/36/EU, og udarbejde en fælles vurdering, der skal meddeles EBA af det tilsynsorgan, som først indsendte underretningen. AMLA skal holdes orienteret om sådanne underretninger.