1. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsorganer, deres FIU'er og myndigheder med ansvar for gennemførelse af målrettede finansielle sanktioner arbejder tæt sammen inden for rammerne af deres respektive beføjelser og udveksler oplysninger, der er relevante for udførelsen af deres respektive opgaver.
Fortrolige oplysninger, der udveksles i henhold til denne artikel, må kun anvendes af de myndigheder, der er omhandlet i første afsnit, til udøvelse af deres funktioner inden for rammerne af dette direktiv eller andre EU-retsakter og i forbindelse med administrative eller retslige procedurer, der specifikt står i forbindelse med udøvelsen af disse funktioner.