+Artikel 68 Udveksling af oplysninger mellem tilsynsorganer og med andre myndigheder
---+Artikel 68 1
---+Artikel 68 2
---+Artikel 68 3

Artikel 68 Udveksling af oplysninger mellem tilsynsorganer og med andre myndigheder

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 68 1

1.   Med undtagelse af de tilfælde, der er omfattet af artikel 70, stk. 2, i forordning (EU) 2024/1624, tillader medlemsstaterne udveksling af oplysninger mellem:

a)

tilsynsorganer og offentlige myndigheder, der fører tilsyn med selvregulerende organer i henhold til kapitel IV i dette direktiv, uanset om de befinder sig i samme medlemsstat eller i forskellige medlemsstater

b)

tilsynsorganer og de myndigheder, der ved lov er ansvarlige for tilsynet med de finansielle markeder, i forbindelse med varetagelsen af deres respektive tilsynsopgaver

c)

tilsynsorganer med ansvar for revisorer og, hvor det er relevant, offentlige myndigheder, der fører tilsyn med selvregulerende organer i henhold til kapitel IV i dette direktiv, og offentlige myndigheder, der er kompetente med hensyn til tilsyn med revisorer og revisionsfirmaer i henhold til artikel 32 i direktiv 2006/43/EF og artikel 20 i forordning (EU) nr. 537/2014, herunder myndigheder i forskellige medlemsstater.

De krav om tavshedspligt, der er fastsat i artikel 67, stk. 1 og 3, er ikke til hinder for en udveksling af oplysninger omhandlet i nærværende stykkes første afsnit.

Fortrolige oplysninger, der udveksles i henhold til dette stykke, må kun anvendes til varetagelse af de berørte myndigheders opgaver og i forbindelse med administrative eller retslige procedurer, der specifikt vedrører udøvelsen af disse funktioner. De modtagne oplysninger er under alle omstændigheder underlagt krav om tavshedspligt, der mindst svarer til de krav, som er omhandlet i artikel 67, stk. 1.

Artikel 68 2

2.   Medlemsstaterne kan give tilladelse til, at visse oplysninger videregives til andre nationale myndigheder, som ved lov er ansvarlige for tilsyn med finansielle markeder, eller som er udpeget som ansvarlige for at bekæmpe hvidvask af penge eller efterforske hvidvask af penge, de underliggende lovovertrædelser eller finansiering af terrorisme. De krav om tavshedspligt, der er fastsat i artikel 67, stk. 1 og 3, er ikke til hinder for en sådan videregivelse af oplysninger.

Fortrolige oplysninger, der udveksles i henhold til nærværende stykke, må dog kun anvendes med henblik på varetagelse af de pågældende myndigheders lovmæssige opgaver. Personer, der har adgang til sådanne oplysninger, skal være underlagt krav om tavshedspligt, der mindst svarer til de krav, som er omhandlet i artikel 67, stk. 1.

Artikel 68 3

3.   Medlemsstaterne kan give tilladelse til, at visse oplysninger i forbindelse med tilsyn med forpligtede enheders overholdelse af forordning (EU) 2024/1624 videregives til parlamentariske undersøgelsesudvalg, revisionsretter og andre enheder med ansvar for undersøgelser i deres medlemsstat på følgende betingelser:

a)

Enhederne har et præcist mandat i henhold til national ret til at undersøge eller granske de aktiviteter, som udføres af tilsynsorganer eller myndigheder med ansvar for lovgivningen om dette tilsyn.

b)

Oplysningerne er strengt nødvendige for udøvelsen af det i litra a) nævnte mandat.

c)

De personer, som har adgang til oplysningerne, er underlagt krav om tavshedspligt i henhold til national ret, der mindst svarer til dem, der er omhandlet i stk. 1.

d)

Oplysninger, der stammer fra en anden medlemsstat, videregives ikke uden udtrykkeligt samtykke fra det tilsynsorgan, som har videregivet dem, og i givet fald udelukkende til de formål, som det pågældende tilsynsorgan har givet sit samtykke til.

Medlemsstaterne kan også tillade videregivelse af oplysninger i henhold til nærværende stykkes første afsnit til midlertidige undersøgelsesudvalg nedsat af Europa-Parlamentet i overensstemmelse med artikel 226 i TEUF og artikel 2 i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens afgørelse 95/167/EF, Euratom, EKSF (47), hvis videregivelsen er nødvendig for udførelsen af disse udvalgs aktiviteter.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav