+Artikel 7 Sanktioner over for juridiske personer
---+Artikel 7 1
---+Artikel 7 2

Artikel 7 Sanktioner over for juridiske personer

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 7 1

1.   Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at en juridisk person, der drages til ansvar i medfør af artikel 6, kan straffes med strafferetlige eller administrative sanktioner eller foranstaltninger, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning, hvilket skal omfatte strafferetlige eller administrativt pålagte bøder og kan omfatte andre strafferetlige eller administrative sanktioner eller foranstaltninger såsom:

a)

udelukkelse fra offentlige ydelser eller tilskud

b)

udelukkelse fra adgang til offentlig finansiering, herunder udbudsprocedurer, tilskud og koncessioner

c)

udelukkelse fra udøvelse af forretningsaktiviteter

d)

inddragelse af tilladelser og beføjelser til at udøve aktiviteter, der har ført til den relevante strafbare handling

e)

anbringelse under retsligt tilsyn

f)

tvangsopløsning efter retskendelse

g)

lukning af forretningssteder, der er blevet brugt til at begå den strafbare handling

h)

hvor det er i offentlighedens interesse, offentliggørelse af hele eller dele af den retsafgørelse, der vedrører den strafbare handling, der er begået, og de pålagte sanktioner eller foranstaltninger, uden at dette berører reglerne om privatlivets fred og beskyttelse af personoplysninger.

Artikel 7 2

2.   Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de i artikel 3, stk. 1, omhandlede strafbare handlinger for så vidt angår en juridisk person, der drages til ansvar efter artikel 6, kan straffes med strafferetlige eller administrative bøder, hvis størrelse skal stå i et rimeligt forhold til alvoren af den pågældende juridiske persons adfærd og til den pågældende juridiske persons individuelle, finansielle og øvrige omstændigheder. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at sådanne bøders maksimale niveau ikke er mindre end:

a)

for de i artikel 3, stk. 1, litra h), nr. iii) og iv), omfattede strafbare handlinger:

i)

1 % af den juridiske persons samlede omsætning på verdensplan, enten i det regnskabsår, der går forud for det regnskabsår, hvor den strafbare handling blev begået, eller i det regnskabsår, der går forud for afgørelsen om pålæggelse af bøden, eller

ii)

et beløb svarende til 8 000 000 EUR

b)

for de i artikel 3, stk. 1, litra a)-g), litra h), nr. i) og ii), og litra i), omfattede strafbare handlinger:

i)

5 % af den juridiske persons samlede omsætning på verdensplan, enten i det regnskabsår, der går forud for det regnskabsår, hvor den strafbare handling blev begået, eller i det regnskabsår, der går forud for afgørelsen om pålæggelse af bøden, eller

ii)

et beløb svarende til 40 000 000 EUR.

Medlemsstaterne kan fastsætte regler for tilfælde, hvor det ikke er muligt at fastsætte bødens størrelse på grundlag af den juridiske persons samlede omsætning på verdensplan i det regnskabsår, der går forud for det regnskabsår, hvor den strafbare handling blev begået, eller i det regnskabsår, der går forud for afgørelsen om pålæggelse af bøden.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav