+Artikel 29b 1.

Artikel 29b 1.

Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 49 for at supplere dette direktiv med henblik på at fastsætte standarder for bæredygtighedsrapportering. Disse standarder for bæredygtighedsrapportering angiver de oplysninger, som virksomheder skal indberette i overensstemmelse med artikel 19a og 29a, og, hvor det er relevant, den struktur, der skal anvendes til at præsentere disse oplysninger.

I de delegerede retsakter, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, angiver Kommissionen senest den 30. juni 2023 de oplysninger, som virksomheder skal give i overensstemmelse med artikel 19a, stk. 1 og 2, og, hvor det er relevant, artikel 29a, stk. 1 og 2, der som minimum skal indbefatte de oplysninger, som finansielle markedsdeltagere, der er omfattet af oplysningsforpligtelserne i forordning (EU) 2019/2088, har brug for med henblik på at opfylde disse forpligtelser.

Rapporteringskravene fastlagt i de i første afsnit omhandlede delegerede retsakter træder tidligst i kraft fire måneder efter, at de er blevet vedtaget af Kommissionen.

Kommissionen reviderer mindst hvert tredje år efter deres anvendelsesdato de delegerede retsakter vedtaget i henhold til denne artikel, idet den tager hensyn til den tekniske rådgivning fra Den Europæiske Rådgivende Regnskabsgruppe (EFRAG) og ændrer, hvor det er nødvendigt, sådanne delegerede retsakter for at tage hensyn til den relevante udvikling, herunder udviklingen med hensyn til internationale standarder.

Kommissionen hører mindst en gang om året Europa-Parlamentet og hører i fællesskab medlemsstatsekspertgruppen vedrørende bæredygtig finansiering omhandlet i artikel 24 i forordning (EU) 2020/852 og regnskabskontroludvalget omhandlet i artikel 6 i forordning (EF) nr. 1606/2002 om EFRAGS's arbejdsprogram for så vidt angår udarbejdelsen af standarder for bæredygtighedsrapportering.

1. Oversigt

,
Titel Regulering

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav