|
+Artikel 30 1. |
Artikel 30 1.Medlemsstaterne sikrer, at virksomheder inden for en rimelig tidsfrist, som ikke må være længere end 12 måneder efter balancetidspunktet, offentliggør det behørigt godkendte årsregnskab og ledelsesberetningen, i givet fald i det elektroniske rapporteringsformat, der er omhandlet i dette direktivs artikel 29d, såvel som revisors eller revisionsfirmaets udtalelse og påtegning, der er omhandlet i dette direktivs artikel 34, efter de bestemmelser, der er fastsat i hver medlemsstats lovgivning i overensstemmelse med afsnit I, kapitel III, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1132 (
26
). Medlemsstaterne kan kræve, at virksomheder, der er omfattet af artikel 19a og 29a, stiller ledelsesberetningen gratis til rådighed for offentligheden på deres websted. Hvor en virksomhed ikke har et websted, kan medlemsstaterne kræve, at den efter anmodning stiller et skriftligt eksemplar af sin ledelsesberetning til rådighed. Hvor en uafhængig udbyder af erklæringsydelser afgiver den udtalelse, der er omhandlet i artikel 34, stk. 1, andet afsnit, litra aa), offentliggøres denne udtalelse sammen med de dokumenter, der er omhandlet i nærværende stykkes første afsnit. Medlemsstaterne kan dog undtage virksomheder fra pligten til at offentliggøre ledelsesberetningen, såfremt et eksemplar af beretningen i dens helhed eller uddrag heraf let kan rekvireres på anmodning til en pris, der ikke overstiger de administrative omkostninger. Undtagelsen i dette stykkes fjerde afsnit finder ikke anvendelse på virksomheder, der er omfattet af kravene vedrørende bæredygtighedsrapportering i artikel 19a og 29a. 1. Oversigt
1.1 Referencer1.2 Identificerede krav1.3 Relaterede standarder2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|