|
+Artikel 33a 1. |
Artikel 33a 1.Fra den 10. januar 2028 sikrer medlemsstaterne, at de virksomheder, der er omhandlet i dette direktivs artikel 19a, 29a og 40a, når de offentliggør ledelsesberetningen, den konsoliderede ledelsesberetning, herunder for begge beretninger de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 8 i forordning (EU) 2020/852, samt årsregnskabet, det konsoliderede regnskab, revisionspåtegningen, erklæringen med sikkerhed, bæredygtighedsrapporterne vedrørende tredjelandsvirksomheder og den tilhørende udtalelse om bæredygtighedsrapportering, den erklæring, der er omhandlet i dette direktivs artikel 40a, stk. 2, fjerde afsnit, beretningen om betalinger til myndigheder og den konsoliderede beretning om betalinger til myndigheder som omhandlet i dette direktivs artikel 30, 40d og 45, samtidig fremlægger disse regnskaber, erklæringer, rapporteringer og beretninger til det indsamlingsorgan, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 4, med henblik på at gøre dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP), der er oprettet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2859 (
27
). Medlemsstaterne sikrer, at oplysningerne opfylder følgende krav:
a)
Oplysningerne skal indsendes i et dataekstraherbart format som defineret i artikel 2, nr. 3), i forordning (EU) 2023/2859 eller, hvis det er påkrævet i henhold til EU-retten eller national ret, i et maskinlæsbart format som defineret i artikel 2, nr. 4), i nævnte forordning.
b)
Oplysningerne skal ledsages af følgende metadata:
i)
alle navnene på den virksomhed, som oplysningerne vedrører, og, hvis den indberettende virksomhed er en dattervirksomhed, der er undtaget, som omhandlet i artikel 29a, stk. 4, andet afsnit, navnet på den modervirksomhed, der indberetter oplysninger på koncernniveau
ii)
virksomhedens identifikator for juridiske enheder og, hvis den indberettende virksomhed er en dattervirksomhed, der er undtaget, som omhandlet i artikel 29a, stk. 4, andet afsnit, hvis en sådan findes, identifikator for den juridiske enhed, der er tildelt den modervirksomhed, der indberetter oplysninger på koncernniveau, som præciseret i henhold til artikel 7, stk. 4, litra b), i forordning (EU) 2023/2859
iii)
virksomhedens størrelse efter kategori som præciseret i artikel 7, stk. 4, litra d), i nævnte forordning
iv)
industrisektoren for virksomhedens økonomiske aktiviteter som præciseret i artikel 7, stk. 4, litra e), i nævnte forordning
v)
arten af oplysninger efter klassificeringen i artikel 7, stk. 4, litra c), i nævnte forordning
vi)
angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger. 1. Oversigt
1.1 Referencer1.2 Identificerede krav1.3 Relaterede standarder2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|