+Artikel 27a Erklæringsopgaver om konsolideret bæredygtighedsrapportering
---+Artikel 27a 1.
---+Artikel 27a 2.
---+Artikel 27a 3.
|
Artikel 27a Erklæringsopgaver om konsolideret bæredygtighedsrapportering
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 27a 1.
|
Medlemsstaterne sikrer følgende forhold i tilfælde af erklæringsopgaver om en koncerns konsoliderede bæredygtighedsrapportering:
a)
med hensyn til den konsoliderede bæredygtighedsrapportering har koncernrevisor det fulde ansvar for den i artikel 28a omhandlede erklæring om bæredygtighedsrapportering
b)
koncernrevisor evaluerer det erklæringsarbejde, der er udført af eventuelle uafhængige udbydere af erklæringsydelser, tredjelandsrevisorer, revisorer, tredjelandsrevisionsfirmaer eller revisionsfirmaer med henblik på erklæringsopgaver om konsolideret bæredygtighedsrapportering, og dokumenterer arten af, tidsplanen for og omfanget af det arbejde, som de pågældende revisorer udfører, herunder i givet fald koncernrevisorens gennemgang af relevante dele af de pågældende revisorers opgavedokumentation, og
c)
koncernrevisor gennemgår det erklæringsarbejde, der er udført af uafhængige udbydere af erklæringsydelser, tredjelandsrevisorer, revisorer, tredjelandsrevisionsfirmaer eller revisionsfirmaer med henblik på erklæringsopgaven om konsolideret bæredygtighedsrapportering og dokumenterer dette arbejde.
Den dokumentation, koncernrevisor beholder, skal gøre det muligt for den relevante kompetente myndighed at foretage en gennemgang af koncernrevisors arbejde. Med henblik på dette stykkes første afsnit, litra c), indhenter koncernrevisor samtykke fra de uafhængige udbydere af erklæringsydelser, tredjelandsrevisorerne, revisorerne, tredjelandsrevisionsfirmaerne eller revisionsfirmaerne til videregivelse af relevant dokumentation under udførelsen af erklæringsopgaven om konsolideret bæredygtighedsrapportering som betingelse for, at koncernrevisor kan anvende det arbejde, der er udført af de pågældende uafhængige udbydere af erklæringsydelser, tredjelandsrevisorer, revisorer, tredjelandsrevisionsfirmaer eller revisionsfirmaer.
|
|
Artikel 27a 2.
|
Hvis koncernrevisor ikke er i stand til at opfylde stk. 1, første afsnit, litra c), skal denne træffe passende foranstaltninger og underrette den relevante kompetente myndighed derom. Sådanne foranstaltninger omfatter, hvor det er relevant, at koncernrevisor selv udfører eller lader udføre yderligere erklæringsarbejde i den relevante dattervirksomhed.
|
|
Artikel 27a 3.
|
Hvis koncernrevisor underkastes en kvalitetssikringskontrol eller en undersøgelse vedrørende erklæringsopgaven om en koncerns konsoliderede bæredygtighedsrapportering, skal koncernrevisor på anmodning stille den relevante dokumentation, som denne ligger inde med, om det erklæringsarbejde, der er udført af de respektive uafhængige udbydere af erklæringsydelser, tredjelandsrevisorer, revisorer, tredjelandsrevisionsfirmaer eller revisionsfirmaer med henblik på erklæringsopgaven om konsolideret bæredygtighedsrapportering, til rådighed for den kompetente myndighed, herunder eventuelle arbejdspapirer, der har relevans for erklæringsopgaven om konsolideret bæredygtighedsrapportering. Den kompetente myndighed kan anmode de relevante kompetente myndigheder om supplerende dokumentation om det erklæringsarbejde, der er udført af alle revisorer eller revisionsfirmaer med henblik på erklæringsopgaven om konsolideret bæredygtighedsrapportering, i overensstemmelse med artikel 36. Hvis erklæringsopgaven om bæredygtighedsrapportering for en modervirksomhed eller en dattervirksomhed i en koncern udføres af revisorer eller revisionsfirmaer fra et tredjeland, kan den kompetente myndighed fra de relevante kompetente myndigheder i tredjelande anmode om supplerende dokumentation om det erklæringsarbejde, der er udført af alle tredjelandsrevisorer eller tredjelandsrevisionsfirmaer, gennem samarbejdsaftaler. Uanset tredje afsnit gælder det, at når uafhængige udbydere af erklæringsydelser, tredjelandsrevisorer, eller revisionsfirmaer, der ikke har nogen samarbejdsaftale, har udført erklæringsopgaven om bæredygtighedsrapportering for en modervirksomhed eller en dattervirksomhed i en koncern, er koncernrevisor også efter anmodning ansvarlig for at sikre en korrekt levering af supplerende dokumentation for det erklæringsarbejde, der er udført af sådanne uafhængige udbydere af erklæringsydelser, tredjelandsrevisorer eller revisionsfirmaer, herunder arbejdspapirer, der har relevans for erklæringsopgaven om konsolideret bæredygtighedsrapportering. Med henblik på at sikre dette beholder koncernrevisoren et eksemplar af dokumentationen eller træffer som et alternativ aftale med de uafhængige udbydere af erklæringsydelser, tredjelandsrevisorerne eller tredjelandsrevisionsfirmaerne om, at denne skal have ubegrænset adgang til sådan dokumentation efter anmodning, eller tager andre passende tiltag. Kan erklæringsarbejdspapirer af juridiske eller andre årsager ikke sendes fra et tredjeland til koncernrevisoren, skal den dokumentation, koncernrevisor er i besiddelse af, omfatte dokumentation for, at denne har truffet de relevante foranstaltninger til at få adgang til erklæringsdokumentationen, samt, når der er tale om andre end juridiske hindringer som følge af lovgivningen i det pågældende tredjeland, dokumentation for tilstedeværelsen af sådanne hindringer.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|