+Artikel 11 Investerbare securitiseringer og gældsbreve med sikkerhed i konkrete aktiver
---+Artikel 11 1.
---+Artikel 11 2.
---+Artikel 11 3.
---+Artikel 11 4.

Artikel 11 Investerbare securitiseringer og gældsbreve med sikkerhed i konkrete aktiver

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 11 1.

Pengemarkedsforeninger må investere i såvel securitiseringer som i gældsbreve med sikkerhed i konkrete aktiver, såfremt securitiseringen eller gældsbrevet med sikkerhed i konkrete aktiver er tilstrækkelig likvidt, har fået en positiv bedømmelse i henhold til artikel 19-22 og er et af følgende:

a) 

en securitisering som omhandlet i artikel 13 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/61 ( 3 )

b) 

et gældsbrev med sikkerhed i konkrete aktiver udstedt af et ABCP-program, som:

i) 

støttes fuldt ud af et reguleret kreditinstitut, der dækker alle likviditets-, kredit- og væsentlige udvandingsrisici samt løbende transaktionsomkostninger og løbende programmæssige ABCP-omkostninger, når dette er nødvendigt for at sikre investorerne fuld betaling af et beløb inden for rammerne af gældsbreve med sikkerhed i konkrete aktiver

ii) 

ikke er en resecuritisering, og securitiseringens underliggende eksponeringer for hver ABCP-transaktion ikke omfatter en securitiseringsposition

iii) 

ikke omfatter en syntetisk securitisering som defineret i artikel 242, nr. 11), i forordning (EU) nr. 575/2013.

▼M1

c) 

en simpel, transparent og standardiseret (STS) securitisering i overensstemmelse med de kriterier og betingelser, der er fastsat i artikel 20, 21 og 22 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2402 ( 4 ), eller et STS-ABCP i overensstemmelse med de kriterier og betingelser, der er fastsat i artikel 24, 25 og 26 i nævnte forordning.

▼B

Artikel 11 2.

Pengemarkedsforeninger med kort løbetid kan investere i de i stk. 1 omhandlede securitiseringer eller gældsbreve med sikkerhed i konkrete aktiver, hvis en af følgende betingelser efter omstændighederne er opfyldt:

a) 

det retlige forfald ved udstedelsen af securitiseringerne, der er omhandlet i stk. 1, litra a), er på to år eller mindre, og det resterende tidsforløb indtil den næste rentetilpasningsdato er 397 dage eller mindre

b) 

det retlige forfald ved udstedelsen eller restløbetiden af securitiseringerne eller gældsbreve med sikkerhed i konkrete aktiver, der er omhandlet i stk. 1, litra b) og c), er 397 dage eller mindre

c) 

securitiseringerne, der er omhandlet i stk. 1, litra a) og c), er amortiserende instrumenter og har en WAL på to år eller mindre.

Artikel 11 3.

Standardpengemarkedsforeninger kan investere i de i stk. 1 omhandlede securitiseringer eller gældsbreve med sikkerhed i konkrete aktiver, hvis en af følgende betingelser efter omstændighederne er opfyldt:

a) 

det retlige forfald ved udstedelsen eller restløbetiden af securitiseringerne og gældsbrevene med sikkerhed i konkrete aktiver, der er omhandlet i stk. 1, litra a), b) og c), er på to år eller mindre, og det resterende tidsforløb indtil den næste rentetilpasningsdato er 397 dage eller mindre

b) 

securitiseringerne, der er omhandlet i stk. 1, litra a) og c), er amortiserende instrumenter og har en WAL på to år eller mindre.

Artikel 11 4.
Kommissionen vedtager senest seks måneder efter datoen for ikrafttrædelsen af den foreslåede forordning om STS-securitisering en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 45 med henblik på at ændre nærværende artikel ved at indføre en krydshenvisning til kriteriet for identifikation af STS-securitiseringer og gældsbreve med sikkerhed i konkrete aktiver i de tilsvarende bestemmelser i nævnte forordning. Ændringen får virkning senest seks måneder efter datoen for ikrafttrædelsen af den delegerede retsakt eller fra datoen for anvendelsen af de tilsvarende bestemmelser i den foreslåede forordning om STS-securitisering, alt efter hvilken dato der er den seneste.

Med henblik på første afsnit skal kriteriet for identifikation af STS-securitiseringer og gældsbreve med sikkerhed i konkrete aktiver mindst omfatte følgende:

a) 

krav vedrørende enkelhed hvad angår securitiseringen, herunder dens karakter af egentligt salg og overholdelsen af standarder i relation til garantistillelsen for eksponeringerne

b) 

krav vedrørende standardisering af securitiseringen, herunder risikotilbageholdelseskrav

c) 

krav vedrørende gennemsigtighed i relation til securitiseringen, herunder tilvejebringelse af information til potentielle investorer

d) 

for gældsbreve med sikkerhed i konkrete aktiver, ud over litra a), b) og c), krav vedrørende sponsoren og dennes støtte til ABCP-programmet.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav