9. Medlemsstaterne sikrer, at ansvaret for de oplysninger, der gives i et dokument med central investorinformation, som minimum påhviler projektejeren eller dennes administrations-, ledelses- eller tilsynsorganer. De ansvarlige for dokumentet med central investorinformation angives tydeligt i dokumentet med central investorinformation med navn og stillingsbetegnelse, når det drejer sig om fysiske personer. eller, når det drejer sig om juridiske personer, deres navn og vedtægtsmæssige hjemsted samt en erklæring fra dem om, at oplysningerne i dokumentet med central investorinformation efter deres bedste overbevisning er i overensstemmelse med de faktiske forhold, og at der i dokumentet med central investorinformation ikke er udeladt oplysninger, som må forventes at kunne påvirke dets indhold.