+Artikel 15 Dækningskrav
---+Artikel 15 1.
---+Artikel 15 2.
---+Artikel 15 3.
---+Artikel 15 4.
---+Artikel 15 5.
---+Artikel 15 6.
---+Artikel 15 7.
---+Artikel 15 8.

Artikel 15 Dækningskrav

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 15 1.
Medlemsstaterne sikrer investorbeskyttelse ved at stille krav om, at programmer for dækkede obligationer til enhver tid som minimum opfylder dækningskravene fastsat i stk. 2-8.
Artikel 15 2.
Alle forpligtelser i forbindelse med dækkede obligationer skal være dækket af betalingskrav, der er knyttet til de dækkende aktiver.
Artikel 15 3.

De i stk. 2 omhandlede forpligtelser skal omfatte:

a) 

pligt til at betale hovedstolen af de udestående dækkede obligationer

b) 

pligt til at betale renter af udestående dækkede obligationer

c) 

betalingsforpligtelserne knyttet til derivatkontrakter, som ihændehaves i overensstemmelse med artikel 11, og

d) 

de forventede omkostninger forbundet med vedligeholdelse og forvaltning i forbindelse med afviklingen af programmet for dækkede obligationer.

Med henblik på første afsnit, litra d), kan medlemsstaterne tillade beregning af et fast beløb.

Artikel 15 4.

Følgende dækkende aktiver betragtes som bidragende til at opfylde dækningskravet:

a) 

primære aktiver

b) 

substitutionsaktiver

c) 

likvide aktiver, som ihændehaves i overensstemmelse med artikel 16 og

d) 

betalingskrav knyttet til derivatkontrakter, som ihændehaves i overensstemmelse med artikel 11.

Usikrede krav bidrager ikke til dækning, hvis misligholdelse anses for at have fundet sted i henhold til artikel 178 i forordning (EU) nr. 575/2013.

Artikel 15 5.
Med henblik på stk. 3, første afsnit, litra c), og stk. 4, første afsnit, litra d), fastsætter medlemsstaterne regler for værdiansættelse af derivatkontrakter.
Artikel 15 6.
Beregningen af dækningskravet sikrer, at den samlede nominelle værdi af alle dækkende aktiver som minimum svarer til eller overstiger den samlede nominelle værdi af de dækkede obligationer (»nominalprincippet«).

Medlemsstaterne kan tillade andre beregningsprincipper, forudsat at de ikke medfører en højere dækningsratio end den, der beregnes i henhold til nominalprincippet.

Medlemsstaterne fastsætter regler for beregning af eventuelle renteudgifter i forbindelse med udestående dækkede obligationer og renteindtægter i forbindelse med dækkede aktiver, som skal afspejle sunde forsigtighedsprincipper i overensstemmelse med de gældende regnskabsstandarder.

Artikel 15 7.

Uanset stk. 6, første afsnit, kan medlemsstaterne på en måde, der afspejler sunde forsigtighedsprincipper og i overensstemmelse med gældende regnskabsstandarder, tillade, at fremtidige renteindtægter på dækkende aktiver med fradrag af fremtidige renteudgifter på de tilsvarende dækkede obligationer tages i betragtning med henblik på at udligne eventuelle mangler i dækningen af den primære betalingsforpligtelse, der er knyttet til de dækkede obligationer, når der er en snæver sammenhæng som defineret i den relevante delegerede forordning, der er vedtaget i medfør af artikel 33, stk. 4, i forordning (EU) nr. 575/2013, på følgende betingelser:

a) 

betalinger, som er modtaget i løbet af det dækkende aktivs levetid, og som er nødvendige til dækning af den betalingsforpligtelse, der er knyttet til den tilsvarende dækkede obligation, er adskilt i overensstemmelse med artikel 12 eller er medtaget i cover poolen i form af dækkende aktiver som omhandlet i artikel 6, indtil betalingerne er forfaldet, og

b) 

det er kun muligt at foretage forudbetaling af det dækkende aktiv ved at udnytte indfrielsesmuligheden som defineret i den relevante delegerede forordning, der er vedtaget i medfør af artikel 33, stk. 4, i forordning (EU) nr. 575/2013, eller i tilfælde af dækkede obligationer, der kan indfries til pari af det kreditinstitut, der udsteder de dækkede obligationer, ved at det dækkende aktivs låntager som minimum betaler den dækkede obligations pariværdi.

Artikel 15 8.
Medlemsstaterne sikrer, at beregningen af dækkende aktiver og forpligtelser baseres på den samme metode. Medlemsstaterne kan tillade forskellige beregningsmetoder til beregning af på den ene side dækkende aktiver og på den anden side forpligtelser, forudsat at anvendelsen af sådanne forskellige beregningsmetoder ikke resulterer i en højere dækningsratio end beregnet efter samme metode for beregning af både dækkede aktiver og forpligtelser.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav