+Artikel 23 Ansøgning om registrering som ekstern kontrollant, der udfører kontrol med europæiske grønne obligationer
---+Artikel 23 1.
---+Artikel 23 2.
---+Artikel 23 3.
---+Artikel 23 4.
---+Artikel 23 5.
---+Artikel 23 6.
---+Artikel 23 7.

Artikel 23 Ansøgning om registrering som ekstern kontrollant, der udfører kontrol med europæiske grønne obligationer

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 23 1.

En ansøgning om registrering som ekstern kontrollant, der udfører kontrol med europæiske grønne obligationer, skal indeholde følgende oplysninger:

a) 

ansøgerens fulde navn, adressen på ansøgerens vedtægtsmæssige hjemsted i Unionen, ansøgerens websted og, hvis en sådan findes, identifikatoren for juridiske enheder (LEI)

b) 

navn og kontaktoplysninger for en kontaktperson

c) 

ansøgerens juridiske virksomhedsform

d) 

ansøgerens ejerskabsstruktur

e) 

identiteten af medlemmerne af ansøgerens øverste ledelse og bestyrelse med deres curriculum vitæ, der som minimum viser deres kvalifikationer, erfaring og uddannelse

f) 

antallet af analytikere, ansatte og andre personer, der er direkte involveret i vurderingsaktiviteter, og deres viden, erfaring og uddannelse, som de har fået, inden og mens de har arbejdet for ansøgeren i forbindelse med leveringen af ekstern kontrol eller lignende tjenester

g) 

en beskrivelse af de procedurer og metoder, som ansøgeren har gennemført med henblik på at foretage kontroltjek

h) 

de ordninger for virksomhedsledelse og politikker eller procedurer, som ansøgeren har gennemført med henblik på at identificere og eliminere eller håndtere og på en gennemsigtig måde oplyse om eventuelle faktiske eller potentielle interessekonflikter, jf. artikel 35

i) 

hvor det er relevant, dokumenter og oplysninger vedrørende eksisterende eller planlagte outsourcingordninger vedrørende de af den eksterne kontrollants aktiviteter, der er omfattet af denne forordning, herunder oplysninger om enheder, der varetager outsourcingfunktioner

j) 

hvis det er relevant, oplysninger om andre aktiviteter, som ansøgeren udfører.

Artikel 23 2.

ESMA registrerer kun en ansøger som ekstern kontrollant, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a) 

Ansøgerens øverste ledelse og bestyrelsesmedlemmer:

i) 

har et tilstrækkelig godt omdømme

ii) 

har tilstrækkelige færdigheder til at sikre, at ansøgeren kan varetage de opgaver, der kræves af eksterne kontrollanter i henhold til denne forordning

iii) 

har tilstrækkelige faglige kvalifikationer

iv) 

har relevant erfaring med aktiviteter såsom kvalitetssikring, kvalitetskontrol, gennemførelse af kontroltjek før obligationsudstedelsen, kontroltjek efter obligationsudstedelsen og kontroltjek af miljøredegørelser, fremlæggelse af andenpartsoverensstemmelsesudtalelser eller finansielle tjenesteydelser.

b) 

Antallet af analytikere, ansatte og andre personer, der er direkte involveret i ansøgerens vurderingsaktiviteter, og deres viden, erfaring og uddannelse er tilstrækkelig til at ansøgeren kan varetage de opgaver, der kræves af eksterne kontrollanter i henhold til denne forordning.

c) 

Ansøgerens interne ordninger, der er gennemført for at sikre overholdelse af kravene i kapitel 2 i dette afsnit, er hensigtsmæssige og effektive.

Ved vurderingen af betingelserne i dette stykkes første afsnit kan ESMA tage hensyn til, om ansøgeren, hvis denne har leveret tjenesteydelser i henhold til artikel 69 og 70, har gjort sit bedste for at overholde artikel 24-38. Med henblik herpå kan ESMA kræve, at ansøgeren fremlægger de nødvendige oplysninger.

Artikel 23 3.
Senest 20 arbejdsdage efter modtagelsen af en ansøgning vurderer ESMA, om ansøgningen er fuldstændig.

Hvis ansøgningen ikke er fuldstændig, underretter ESMA ansøgeren herom og fastsætter en frist, inden for hvilken ansøgeren skal fremlægge de supplerende oplysninger.

Hvis ansøgningen er fuldstændig, underretter ESMA ansøgeren herom.

Artikel 23 4.
Senest 45 arbejdsdage efter modtagelsen af en fuldstændig ansøgning skal ESMA registrere eller afvise at registrere ansøgeren.

ESMA kan forlænge den frist, der er omhandlet i første afsnit, med 15 arbejdsdage, hvis ansøgeren har til hensigt at outsource visse aktiviteter vedrørende ekstern kontrol.

Artikel 23 5.
ESMA underretter ansøgeren skriftligt om registreringen af ansøgeren som ekstern kontrollant eller om dens afslag på registrering af ansøgeren. En afgørelse om at registrere eller at afslå at registrere en ansøger skal begrundes og har virkning fra den femte arbejdsdag efter dens vedtagelse.
Artikel 23 6.
ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder til fastsættelse af de i stk. 2, første afsnit, litra a) og b), omhandlede kriterier.

ESMA fremsender senest den 21. december 2024 udkastet til disse reguleringsmæssige tekniske standarder til Kommissionen.

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i nærværende stykkes første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 23 7.
ESMA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for at fastlægge standardformularer, modeller og procedurer for indgivelse af oplysninger som omhandlet i stk. 1.

Ved udarbejdelsen af udkastet til gennemførelsesmæssige tekniske standarder tager ESMA digitale registreringsmetoder i betragtning.

ESMA fremsender senest den 21. december 2024 udkastet til disse reguleringsmæssige tekniske standarder til Kommissionen.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i nærværende stykkes første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav