+Artikel 52 Offentliggørelse af afgørelser
---+Artikel 52 1.
---+Artikel 52 2.
---+Artikel 52 3.
---+Artikel 52 4.

Artikel 52 Offentliggørelse af afgørelser

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 52 1.
En afgørelse, som pålægger en administrativ sanktion eller anden administrativ foranstaltning for en overtrædelse af denne forordning, offentliggøres af de kompetente myndigheder på deres officielle websted umiddelbart efter, at den person, der er genstand for afgørelsen, er underrettet om afgørelsen. Offentliggørelsen omfatter oplysninger om overtrædelsens type og art og identiteten på de personer, som er ansvarlige. Denne forpligtelse gælder ikke for afgørelser, der pålægger foranstaltninger af undersøgelsesmæssig karakter.
Artikel 52 2.

Når offentliggørelse af juridiske personers identitet eller af fysiske personers identitet eller personoplysninger af den kompetente myndighed anses for at være disproportional efter en individuel vurdering af proportionaliteten af offentliggørelsen af sådanne oplysninger, eller når sådan offentliggørelse ville udgøre en trussel mod de finansielle markeders stabilitet eller en igangværende efterforskning, skal de kompetente myndigheder:

a) 

udsætte offentliggørelsen af afgørelsen om at pålægge en administrativ sanktion eller anden administrativ foranstaltning, indtil grunden til at undlade offentliggørelse er ophørt med at eksistere

b) 

offentliggøre afgørelsen om at pålægge en administrativ sanktion eller anden administrativ foranstaltning anonymt på en måde, der er i overensstemmelse med den nationale ret, hvis en sådan anonym offentliggørelse sikrer effektiv beskyttelse af de pågældende personoplysninger

c) 

undlade at offentliggøre afgørelsen om at pålægge en administrativ sanktion eller anden administrativ foranstaltning, hvis mulighederne i litra a) og b) anses for at være utilstrækkelige til at sikre:

i) 

at de finansielle markeders stabilitet ikke bringes i fare, eller

ii) 

proportionaliteten af offentliggørelsen af en sådan afgørelse for så vidt angår foranstaltninger, der anses at være af mindre karakter.

Ved en afgørelse om anonym offentliggørelse af en administrativ sanktion eller anden administrativ foranstaltning som omhandlet i første afsnit, litra b), kan offentliggørelsen af de relevante oplysninger udsættes i en rimelig periode, hvis det forventes, at grundene til anonym offentliggørelse i det tidsrum vil ophøre med at eksistere.

Artikel 52 3.
Hvis afgørelsen om at pålægge en administrativ sanktion eller anden administrativ foranstaltning er appelleret til de relevante domstole eller administrative organer, offentliggør de kompetente myndigheder som omhandlet i artikel 44, stk. 1 og 2, straks sådanne oplysninger på deres officielle websted sammen med eventuelle efterfølgende oplysninger om udfaldet af en sådan appel. En afgørelse, der annullerer en tidligere afgørelse om at pålægge en administrativ sanktion eller anden administrativ foranstaltning, offentliggøres også.
Artikel 52 4.
De kompetente myndigheder sikrer, at en offentliggørelse i overensstemmelse med denne artikel forbliver på deres officielle websted i mindst fem år efter offentliggørelsen. Personoplysninger indeholdt i offentliggørelsen skal begrænses til, hvad der er nødvendigt i forbindelse med den konkrete sag, og forbliver kun på den kompetente myndigheds officielle websted, så længe det er nødvendigt i overensstemmelse med de relevante databeskyttelsesregler.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav