+Artikel 76 2.

Artikel 76 2.

Medlemsstaterne sikrer, at ledelsesorganet afsætter tilstrækkelig tid til at behandle risikospørgsmål. Ledelsesorganet skal være aktivt involveret i og sikrer, at der afsættes tilstrækkelige ressourcer til styring af alle de væsentlige risici, der er omhandlet i dette direktiv samt i forordning (EU) nr. 575/2013 samt i værdiansættelsen af aktiver, anvendelsen af eksterne kreditvurderinger og interne modeller i relation til sådanne risici. Instituttet indfører rapporteringsveje til ledelsesorganet, som omfatter alle væsentlige risici og risikostyringspolitikker og ændringer heraf.

Medlemsstaterne sikrer, at ledelsesorganet udarbejder specifikke planer og kvantificerbare mål i overensstemmelse med kravene i artikel 7a i forordning (EU) nr. 648/2012 med henblik på at overvåge og imødegå den koncentrationsrisiko, der opstår som følge af eksponeringer mod centrale modparter, der udbyder tjenesteydelser af væsentlig systemisk betydning for Unionen eller en eller flere af dens medlemsstater.

Medlemsstaterne sikrer, at ledelsesorganet udarbejder og overvåger gennemførelsen af specifikke planer, der omfatter kvantificerbare mål og processer med henblik på at overvåge og imødegå de finansielle risici, der opstår på kort, mellemlang og lang sigt som følge af ESG-faktorer, herunder dem, der opstår som følge af tilpasningsprocessen og omstillingstendenser i forbindelse med Unionens og medlemsstaternes relevante reguleringsmæssige mål og retsakter i forbindelse med ESG-faktorer, navnlig målet om at opnå klimaneutralitet, samt, hvis det er relevant for internationalt aktive institutter, tredjelandes juridiske og reguleringsmæssige mål.

De kvantificerbare mål og processer med henblik på at imødegå de ESG-risici, der indgår i de planer, der er omhandlet i dette stykkes andet afsnit, skal tage hensyn til de seneste rapporter og foranstaltninger, som Det Europæiske Videnskabeligt Rådgivende Organ om Klimaændringer har foreskrevet, navnlig hvad angår opfyldelsen af Unionens klimamål. Hvis instituttet offentliggør oplysninger om ESG-forhold i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU ( 29 ), skal de i nærværende stykkes andet afsnit omhandlede planer være i overensstemmelse med de planer, der er omhandlet i nævnte direktivs artikel 19a eller 29a, og navnlig indeholde tiltag for så vidt angår instituttets forretningsmodel og -strategi, som er konsekvente på tværs af begge planer.

Medlemsstaterne sikrer en forholdsmæssig anvendelse af andet og tredje afsnit for ledelsesorganer i små og ikkekomplekse institutter og angiver, på hvilke områder en fravigelse eller en forenklet procedure kan finde anvendelse.

1. Oversigt

,
Titel Regulering

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav
  • Builddate: 11.07.2026 00:00:00 -Doknr: CELEX:32013L0036
  • EULAW_BG -

    EULAW_BG