+Artikel 116 1.

Artikel 116 1.

Den konsoliderende tilsynsmyndighed etablerer tilsynskollegier for at lette udførelsen af de i artikel 112 og 113 og artikel 114, stk. 1, omhandlede opgaver og skal med forbehold af fortrolighedskravene i stk. 2 og af EU-retten sikre hensigtsmæssig koordinering og samarbejde med de relevante tredjelandes tilsynsmyndigheder, hvis det findes passende.

EBA bidrager til at fremme og overvåge, at de i denne artikel omhandlede tilsynskollegiers virkemåde er effektiv og konsekvent, i overensstemmelse med artikel 21 i forordning (EU) nr. 1093/2010. EBA deltager derfor, i den udstrækning det er hensigtsmæssigt, og anses for at være den kompetente myndighed i så henseende.

Tilsynskollegierne fastsætter rammer for den konsoliderende tilsynsmyndigheds, EBA's og de andre kompetente myndigheders udførelse af følgende opgaver:

a) 

udveksling af oplysninger indbyrdes og med EBA i henhold til artikel 21 i forordning (EU) nr. 1093/2010

b) 

opnåelse af enighed om frivillige mandater og frivillig delegering af ansvar, hvis det er relevant

c) 

fastlæggelse af tilsynsprogrammer som omhandlet i artikel 99 baseret på en risikovurdering af koncernen i overensstemmelse med artikel 97

d) 

forøgelse af effektiviteten af tilsynet ved at fjerne unødvendigt dobbeltarbejde i forbindelse med tilsynskravene, herunder i tilknytning til de i artikel 114 og artikel 117, stk. 2, nævnte informationskrav

e) 

konsekvent anvendelse af tilsynskravene i dette direktiv og forordning (EU) nr. 575/2013 på alle enheder i en koncern med forbehold af de valgmuligheder og skøn, der findes i EU-lovgivningen

f) 

anvendelse af artikel 112, stk. 1, litra c), under hensyntagen til det arbejde, der udføres i andre fora, der eventuelt er etableret på dette område.

1. Oversigt

,
Titel Regulering

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav
  • Builddate: 11.07.2026 00:00:00 -Doknr: CELEX:32013L0036
  • EULAW_BG -

    EULAW_BG