+Artikel 158 Væsentlige filialer
---+Artikel 158 1.
---+Artikel 158 2.
---+Artikel 158 3.
---+Artikel 158 4.
---+Artikel 158 5.
---+Artikel 158 6.
---+Artikel 158 7.
|
Artikel 158 Væsentlige filialer
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 158 1.
|
De kompetente myndigheder i et værtsland kan fremsætte en anmodning til den konsoliderende tilsynsmyndighed i de tilfælde, hvor artikel 112, stk. 1, finder anvendelse, eller til de kompetente myndigheder i hjemlandet om, at en filial af et institut, der ikke er et investeringsselskab underlagt artikel 95 i forordning (EU) nr. 575/2013, anses for at være væsentlig.
|
|
Artikel 158 2.
|
Anmodningen skal indeholde begrundelserne for, at filialen skal anses for at være væsentlig, navnlig med hensyn til følgende:
a)
filialen har en markedsandel i form af indskud på over 2 % i værtslandet
b)
den betydning, som suspensionen eller ophøret af instituttets virksomhed sandsynligvis vil få for den systemiske likviditet og betalings-, clearings- og afviklingssystemerne i værtslandet
c)
filialens størrelse og betydning med hensyn til antal kunder i værtslandets banksystem eller finansielle system.
De kompetente myndigheder i hjemlandet og i værtslandet og den konsoliderende tilsynsmyndighed, hvis artikel 112, stk. 1, finder anvendelse, skal gøre alt, hvad der står i deres magt, for at nå frem til en fælles beslutning om udpegningen af en filial som værende væsentlig. Er der ikke truffet en fælles beslutning inden for to måneder efter modtagelsen af den i første afsnit omhandlede anmodning, træffer de kompetente myndigheder i værtslandet inden for en periode på yderligere to måneder selv beslutning om, hvorvidt filialen er væsentlig. I forbindelse med beslutningstagningen tager de kompetente myndigheder i værtslandet hensyn til eventuelle synspunkter og forbehold fremsat af de konsoliderende tilsynsmyndigheder eller de kompetente myndigheder i hjemlandet. De i andet og tredje afsnit omhandlede beslutninger anføres i et dokument, der indeholder de fulde begrundelser og sendes til de berørte kompetente myndigheder, og anses for at være afgørende og anvendes af de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater. Udpegningen af en filial som værende væsentlig berører ikke de kompetente myndigheders rettigheder og ansvar i henhold til dette direktiv.
|
|
Artikel 158 3.
|
De kompetente myndigheder i hjemlandet meddeler de kompetente myndigheder i et værtsland, hvor en væsentlig filial er etableret, de i artikel 117, stk. 1, litra c) og d), omhandlede oplysninger og udfører de i artikel 112, stk. 1, litra c), omhandlede opgaver i samarbejde med de kompetente myndigheder i værtslandet.
|
|
Artikel 158 4.
|
Bliver en kompetent myndighed i et hjemland bekendt med en nødsituation som omhandlet i artikel 114, stk. 1, advarer den, så snart det er praktisk muligt, de i artikel 58, stk. 4, og i artikel 59, stk. 1, omhandlede myndigheder.
|
|
Artikel 158 5.
|
Når artikel 116 ikke finder anvendelse, opretter og leder de kompetente myndigheder, der fører tilsyn med et institut med væsentlige filialer i andre medlemsstater, et kollegium af tilsynsførende, som skal lette opnåelsen af en fælles beslutning om udpegningen af en filial som værende væsentlig i henhold til stk. 2
►C2
og udveksling af oplysninger i henhold til artikel 50. ◄ Oprettelsen og driften af kollegiet baseres på skriftlige bestemmelser, der efter høring af de berørte kompetente myndigheder fastlægges af den kompetente myndighed i hjemlandet. Den kompetente myndighed i hjemlandet afgør, hvilke kompetente myndigheder der deltager i et møde eller en aktivitet i kollegiet.
|
|
Artikel 158 6.
|
Den beslutning, som hjemlandets kompetente myndighed træffer, tager hensyn til relevansen af den tilsynsaktivitet, der skal planlægges eller koordineres, for disse myndigheder, navnlig den mulige indvirkning på det finansielle systems stabilitet i de berørte medlemsstater, jf. artikel 155, stk. 3, og de forpligtelser, der er omhandlet i stk. 2 i denne artikel.
|
|
Artikel 158 7.
|
Hjemlandets kompetente myndighed skal på forhånd holde alle medlemmer af kollegiet fuldt underrettet om afholdelsen af sådanne møder, de vigtigste emner, der skal drøftes, og de aktiviteter, der skal overvejes. Hjemlandets kompetente myndighed holder også rettidigt alle medlemmer af kollegiet fuldt underrettet om de tiltag, der vedtages på disse møder, eller de foranstaltninger, der gennemføres.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
- Builddate: 11.07.2026 00:00:00 -Doknr: CELEX:32013L0036
- EULAW_BG -
EULAW_BG
|