Artikel 25 Identifikation af en afviklingsstrategi

1.   Afviklingsmyndighederne vurderer, hvorvidt en kandiderende afviklingsstrategi er egnet til at nå afviklingsmålene givet instituttets eller koncernens struktur og forretningsmodel samt de for juridiske koncernenheder gældende afviklingsordninger. En afviklingshandling kan iværksættes ud fra almene hensyn, hvis den er nødvendig for at opfylde og står i rimeligt forhold til et eller flere af afviklingsmålene og en likvidation af instituttet ved almindelig insolvensbehandling ikke ville opfylde afviklingsmålene i samme omfang.

2.   For koncerner skal afviklingsmyndighederne særlig vurdere, hvorvidt det er mere hensigtsmæssigt med en »single point of entry«- eller en »multiple point of entry«-strategi.

3.   Med henblik herpå skal afviklingsmyndighederne tage hensyn til mindst følgende forhold:

4.   Afviklingsmyndigheder skal vurdere, hvorvidt varianter af afviklingsstrategien er nødvendige for at tage højde for scenarier eller tilfælde, hvor afviklingsstrategien ikke er gennemførlig og troværdig.

5.   Afviklingsmyndighederne skal overveje, hvorvidt det er sandsynligt, at varianter af strategien kan nå afviklingsmålene og i særdeleshed sikre videreførelsen af kritiske funktioner.

Foranstaltninger med henblik på at fjerne hindringer for varianter af afviklingsstrategien gennemføres kun, hvis de ikke begrænser gennemførligheden og troværdigheden af den foretrukne afviklingsstrategi.