+Artikel 27h Organisatoriske krav til CTP'er
---+Artikel 27h 1.
---+Artikel 27h 2.
---+Artikel 27h 3.
---+Artikel 27h 4.
---+Artikel 27h 5.
---+Artikel 27h 6.
---+Artikel 27h 7.
---+Artikel 27h 8.

Artikel 27h Organisatoriske krav til CTP'er

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 27h 1.

En CTP' skal i overensstemmelse med de godkendelsesbetingelser, der er omhandlet i artikel 27db:

a) 

indsamle alle data, der overføres af dataleverandører vedrørende den aktivklasse, som de er godkendt til

b) 

opkræve gebyrer fra brugere, samtidig med at detailinvestorer, akademikere, civilsamfundsorganisationer og kompetente myndigheder får gratis adgang til konsolideret løbende handelsinformation

c) 

når det drejer sig om konsolideret løbende handelsinformation vedrørende aktier og ETF'er, omfordele en del af dens indtægter jf. stk. 6

d) 

formidle centrale markedsdata og reguleringsmæssige data til brugerne som en kontinuerlig elektronisk live-datastrøm på ikkediskriminerende vilkår så tæt på realtid som teknisk muligt

e) 

sikre, at de centrale markedsdata og reguleringsmæssige data er let tilgængelige, maskinlæsbare og brugbare for alle brugere, herunder detailinvestorer

f) 

have indført systemer, som gør det muligt effektivt at kontrollere, om de data, der overføres af dataleverandørerne, er fuldstændige, identificere åbenbare fejl og anmode om en fornyet fremsendelse af data

g) 

hvis CTP'en kontrolleres af en gruppe af erhvervsdrivende, have indført et overholdelsessystem for at sikre, at driften af den konsoliderede løbende handelsinformation ikke fører til konkurrenceforvridning.

Med henblik på første afsnit, litra d), må en CTP for aktier og ETF'er ikke offentliggøre markedsidentifikatorkoden ved formidling af det bedste europæiske bud og udbudspris så tæt på realtid som teknisk muligt for offentligheden.

Artikel 27h 2.

En CTP vedtager, offentliggør på sit websted og ajourfører regelmæssigt standarder for serviceniveau, der omfatter alt det følgende:

a) 

en fortegnelse over dataleverandører, som der modtages data fra

b) 

metoder og hastighed for levering af centrale markedsdata og reguleringsmæssige data til brugerne

c) 

foranstaltninger, der er truffet for at sikre driftskontinuitet i leveringen af centrale markedsdata og reguleringsmæssige data.

Artikel 27h 3.
En CTP skal have indført forsvarlige sikkerhedsordninger, der er udformet med henblik på at garantere sikkerheden af midlerne til overførsel af data mellem dataleverandører og CTP'en og mellem CTP'en og brugerne og minimere risikoen for dataforurening og uautoriseret adgang. CTP'en skal sørge for at råde over passende ressourcer og backupfaciliteter for til enhver tid at kunne udbyde og opretholde sine tjenester.
Artikel 27h 4.
For hver af de aktivklasser, der er omhandlet i artikel 27da, stk. 1, offentliggør en CTP en liste over de finansielle instrumenter, der er omfattet af den konsoliderede løbende handelsinformation, med angivelse af deres identificerende referencedata.

CTP'en skal tilbyde gratis adgang til sin liste og sikre, at listen regelmæssigt bliver revideret og ajourført, så den giver et samlet overblik over alle de finansielle instrumenter, der er omfattet af den konsoliderede løbende handelsinformation.

Artikel 27h 5.
En CTP for andre finansielle instrumenter end aktier og ETF'er kan omfordele en del af de indtægter, der genereres af den konsoliderede løbende handelsinformation, til dataleverandører.
Artikel 27h 6.

En CTP for aktier og ETF'er omfordeler en del af indtægten fra den konsoliderede løbende handelsinformation som angivet i den begrundede afgørelse, der er omhandlet i artikel 27db, stk. 3, til dataleverandører, der opfylder et eller flere af følgende kriterier (»ordningen for omfordeling af indtægter«):

a) 

dataleverandøren er et reguleret marked eller et SMV-vækstmarked, hvis årlige handelsvolumen for aktier udgør højst 1 % af den årlige handelsvolumen for aktier i Unionen (»lille markedsplads«)

b) 

dataleverandøren er en markedsplads, der ydede første optagelse af aktier eller ETF'er til handel den 27. marts 2019 eller derefter

c) 

dataene overføres af en markedsplads og vedrører transaktioner i aktier og ETF'er, der er indgået i et handelssystem, der sikrer førhandelsgennemsigtighed, hvis disse transaktioner ikke var resultatet af ordrer, der var omfattet af en dispensation fra førhandelsgennemsigtighed i henhold til artikel 4, stk. 1, litra c).

Artikel 27h 7.

Med henblik på ordningen for omfordeling af indtægter tager CTP'en hensyn til følgende handelsvolumen (»den relevante handelsvolumen«):

a) 

med henblik på stk. 6, litra a), den samlede årlige handelsvolumen, der genereres af den pågældende markedsplads

b) 

med henblik på stk. 6, litra b):

i) 

når det drejer sig om små markedspladser, deres samlede årlige handelsvolumen

ii) 

når det drejer sig om andre markedspladser end små markedspladser, handelsvolumen for de aktier og ETF'er, der er omhandlet i nævnte litra

c) 

med henblik på stk. 6, litra c), volumen for de aktier og ETF'er, der er omhandlet i nævnte litra.

CTP'en fastsætter størrelsen af de indtægter, der skal omfordeles til dataleverandører i henhold til ordningen for omfordeling af indtægter, ved at gange den relevante handelsvolumen med den vægtning, der tildeles hvert kriterium i stk. 6, som fastsat i de reguleringsmæssige tekniske standarder, der vedtages i henhold til stk. 8.

Hvis markedspladserne opfylder mere end ét af kriterierne i stk. 6, tillægges de beløb, der fremkommer ved den beregning, der er omhandlet i nærværende stykkes andet afsnit, kumulativt.

Artikel 27h 8.

ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at:

a) 

præcisere den vægtning, der tildeles hvert kriterium i stk. 6

b) 

præcisere metoden til beregning af størrelsen af den indtægt, der skal omfordeles til dataleverandører, jf. stk. 7, andet afsnit, yderligere

c) 

præcisere de kriterier, i henhold til hvilke CTP'en, hvis CTP'en beviser, at en dataleverandør alvorligt og gentagne gange har overtrådt de datakrav, der er omhandlet i artikel 22a, 22b og 22c, midlertidigt kan suspendere den pågældende dataleverandørs deltagelse i ordningen for omfordeling af indtægter, og præcisere de betingelser, hvorunder CTP'en skal:

i) 

genoptage omfordelingen af indtægter, og

ii) 

hvis der ikke er sket en tilsidesættelse af disse krav, oplyse dataleverandøren om de tilbageholdte indtægter med tillæg af renter.

Med henblik på dette stykkes første afsnit, litra a), vægtes kriteriet i stk. 6, litra a), højere end kriteriet i nævnte stykkes litra b), og kriteriet i nævnte stykkes litra b) vægtes højere end det kriterium, der er fastsat i nævnte stykkes litra c).

ESMA forelægger de udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i første afsnit, for Kommissionen senest den 29. december 2024.

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav
  • Builddate: 23.11.2025 00:00:00 -Doknr: CELEX:32014R0600
  • EULAW_BG -

    EULAW_BG