+Artikel 99 Udarbejdelse af og underretning om udkastet til vurdering af eller udkastet til afgørelse om behovet for en koncernafviklingsordning
---+Artikel 99 1
---+Artikel 99 2
---+Artikel 99 3
---+Artikel 99 4
---+Artikel 99 5
---+Artikel 99 6

Artikel 99 Udarbejdelse af og underretning om udkastet til vurdering af eller udkastet til afgørelse om behovet for en koncernafviklingsordning

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 99 1

1.   Med henblik på at vurdere behovet for en koncernafviklingsordning, jf. artikel 91, stk. 1-4, i direktiv 2014/59/EU, udarbejder koncernafviklingsmyndigheden, når den har modtaget den i nævnte direktivs artikel 91, stk. 1, omhandlede underretning, et udkast til vurdering.

Artikel 99 2

2.   Med henblik på at afgøre, at der ikke er behov for en koncernafviklingsordning, jf. artikel 92, stk. 2, i direktiv 2014/59/EU, udarbejder koncernafviklingsmyndigheden, når den har vurderet, at modervirksomheden i Unionen opfylder de i nævnte direktivs artikel 32 og 33 omhandlede betingelser, og at ingen af de i artikel 92, stk. 1, litra a)-d), i direktiv 2014/59/EU omhandlede betingelser finder anvendelse, et udkast til afgørelse.

Artikel 99 3

3.   Koncernafviklingsmyndigheden skal, hvis det er relevant, tage hensyn til resultatet af dialogen i forbindelse med udarbejdelsen af udkastet til vurdering eller afgørelse.

Artikel 99 4

4.   Koncernafviklingsmyndigheden indgiver sit udkast til vurdering eller afgørelse til afviklingskollegiet, hvori den:

a)

med henblik på artikel 91 i direktiv 2014/59/EU afgiver udtalelse om de mulige konsekvenser af de afviklingshandlinger, der er givet underretning om, eller af insolvensforanstaltningerne for koncernen og for koncernenheder i andre medlemsstater og navnlig om, hvorvidt afviklingshandlingerne eller de andre foranstaltninger vil gøre det sandsynligt, at betingelserne for afvikling er opfyldt for en koncernenhed i en anden medlemsstat

b)

med henblik på artikel 92 i direktiv 2014/59/EU afgiver udtalelse om, at ingen af de i nævnte direktivs artikel 92, stk. 1, omhandlede betingelser for en koncernafviklingsordning, under behørigt hensyn til de i nævnte artikels stk. 2 omhandlede betingelser, finder anvendelse

c)

afgiver udtalelse om behovet for at gensidiggøre finansieringsordningerne med henblik på finansieringsplanen, jf. artikel 107 i direktiv 2014/59/EU.

Artikel 99 5

5.   Koncernafviklingsmyndigheden vedlægger sit udkast til vurdering eller afgørelse alle relevante væsentlige oplysninger, som den har modtaget i henhold til artikel 81, 82, 91 eller 92 i direktiv 2014/59/EU, og fastsætter en klar frist for, hvornår medlemmerne af afviklingskollegiet skal have givet udtryk for betænkeligheder eller synspunkter, som afviger fra udkastet til vurdering eller afgørelse.

Artikel 99 6

6.   Koncernafviklingsmyndigheden udarbejder udkastet til vurdering eller afgørelse og underretter afviklingskollegiet herom hurtigst muligt og inden for den i artikel 91 i direktiv 2014/59/EU omhandlede frist, hvis det er relevant.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav
  • Builddate: 08.07.2016 00:00:00 -Doknr: CELEX:32016R1075
  • EULAW_CS -

    EULAW_CS