1. Efter anmodning fra et institut kan afviklingsmyndigheden indrømme udskydelse af ex post-bidrag, jf. artikel 104, stk. 3, i direktiv 2014/59/EU. Det pågældende institut skal fremlægge alle de oplysninger, som afviklingsmyndigheden finder nødvendige for at foretage en vurdering af den indvirkning, som betalingen af ekstraordinære ex post-bidrag har på dets finansielle stilling. Afviklingsmyndigheden skal tage hensyn til alle de oplysninger, som de nationale kompetente myndigheder råder over, for at fastslå, om det pågældende institut opfylder betingelserne for udskydelse som omhandlet i stk. 3.