1. Anerkendt egenkapital i en reguleret enhed, som overstiger den egenkapital, der er nødvendig for at dække sektorspecifikke solvenskrav, jf. artikel 9, medtages ikke i beregningen af egenkapitalen i et finansielt konglomerat eller af summen af egenkapitalen i de enkelte regulerede og uregulerede enheder i den finansielle sektor i det finansielle konglomerat, medmindre nuværende eller forventede praktiske eller retlige forhold ikke er til hinder for overførsel af egenkapital mellem enheder i det finansielle konglomerat.