+Artikel 38d Kontrolbesøg på stedet
---+Artikel 38d 1.
---+Artikel 38d 2.
---+Artikel 38d 3.
---+Artikel 38d 4.
---+Artikel 38d 5.
---+Artikel 38d 6.
---+Artikel 38d 7.
---+Artikel 38d 8.
---+Artikel 38d 9.
---+Artikel 38d 10.

Artikel 38d Kontrolbesøg på stedet

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 38d 1.
ESMA kan med henblik på varetagelse af sine opgaver i henhold til denne forordning foretage alle nødvendige kontrolbesøg på stedet på enhver forretningslokalitet tilhørende de i artikel 38b, stk. 1, omhandlede personer.
Artikel 38d 2.
De embedsmænd og andre personer, som af ESMA er bemyndiget til at foretage et kontrolbesøg på stedet, kan betræde enhver forretningslokalitet tilhørende de personer, der er genstand for ESMA’s afgørelse om undersøgelse, og udøve alle de beføjelser, der fremgår af artikel 38b, stk. 1. De har også beføjelser til at forsegle alle forretningslokaliteter og bøger eller optegnelser i det for kontrolbesøget nødvendige tidsrum og omfang.
Artikel 38d 3.
ESMA underretter i tilstrækkelig tid inden kontrolbesøget den kompetente myndighed i det tredjeland, hvor kontrolbesøget skal gennemføres, herom. ESMA kan, i det omfang det er nødvendigt for at udføre kontrolbesøget korrekt og effektivt, og efter at have informeret den relevante kompetente myndighed, foretage kontrolbesøget på stedet uden forudgående varsel. Kontrolbesøg i henhold til denne artikel gennemføres, under forudsætning af at den relevante kompetente myndighed har bekræftet, at den ikke modsætter sig kontrolbesøgene.
Artikel 38d 4.
De embedsmænd og andre personer, som af ESMA er bemyndiget til at foretage et kontrolbesøg på stedet, udøver deres beføjelser efter fremlæggelse af en skriftlig bemyndigelse, som angiver genstanden for og formålet med kontrolbesøget samt de i artikel 38i foreskrevne tvangsbøder, som finder anvendelse, hvor de berørte personer ikke underkaster sig kontrolbesøget.
Artikel 38d 5.
De personer, der er omhandlet i artikel 38b, stk. 1, skal underkaste sig kontrolbesøg på stedet, som ESMA har påbudt ved afgørelse. Afgørelsen skal angive kontrolbesøgets genstand og formål, fastsætte tidspunktet for dets påbegyndelse og oplyse om de i artikel 38i foreskrevne tvangsbøder, de retsmidler, der er tilgængelige i henhold til forordning (EU) nr. 1095/2010, og retten til at få afgørelsen prøvet ved Domstolen.
Artikel 38d 6.
Embedsmænd fra, samt personer bemyndiget eller udpeget af, den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor kontrolbesøget skal gennemføres, skal på ESMA’s anmodning aktivt bistå embedsmændene fra og andre personer bemyndiget af ESMA. Embedsmænd fra den pågældende medlemsstats kompetente myndighed kan også deltage i kontrolbesøg på stedet.
Artikel 38d 7.
ESMA kan også kræve, at kompetente myndigheder udfører særlige undersøgelsesopgaver og kontrolbesøg på stedet som foreskrevet i denne artikel og i artikel 38b, stk. 1, på ESMA’s vegne.
Artikel 38d 8.
Finder embedsmænd og andre ledsagende personer, der er bemyndiget af ESMA, at en person modsætter sig et kontrolbesøg, der er påbudt i henhold til denne artikel, yder den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat dem den bistand, der er nødvendig, og anmoder, hvor det er hensigtsmæssigt, om politiets eller en tilsvarende retshåndhævende myndigheds bistand, således at de kan gennemføre deres kontrolbesøg på stedet.
Artikel 38d 9.
Kræves der i henhold til national ret tilladelse fra en retslig myndighed til det i stk. 1 anførte kontrolbesøg på stedet eller den i stk. 7 anførte bistand, ansøges der om en sådan tilladelse. Der kan også ansøges om en sådan tilladelse som en sikkerhedsforanstaltning.
Artikel 38d 10.

Modtager en national retslig myndighed en ansøgning om tilladelse til et i stk. 1 anført kontrolbesøg på stedet eller den i stk. 7 anførte bistand, kontrollerer den pågældende myndighed følgende:

a) 

Den af ESMA vedtagne afgørelse, der er omhandlet i stk. 5, er autentisk.

b) 

De foranstaltninger, der skal træffes, er forholdsmæssige og er hverken vilkårlige eller urimelige.

For så vidt angår litra b) kan den nationale retslige myndighed anmode ESMA om nærmere forklaringer, navnlig vedrørende grundene til ESMA’s mistanke om, at en overtrædelse af denne forordning har fundet sted, samt alvorligheden af den overtrædelse, der er mistanke om, og den måde, hvorpå den person, der er genstand for tvangsindgrebene, er indblandet. Den nationale retslige myndighed må dog ikke prøve nødvendigheden af undersøgelsen eller kræve at få forelagt oplysninger fra ESMA’s sagsakter. Lovligheden af ESMA’s afgørelse kan kun prøves af Domstolen efter den i forordning (EU) nr. 1095/2010 fastlagte procedure.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav
  • Builddate: 23.11.2025 00:00:00 -Doknr: CELEX:32014R0600
  • EULAW_CS -

    EULAW_CS