+Artikel 18 Forpligtelse til at vurdere forbrugerens kreditværdighed
---+Artikel 18 1.
---+Artikel 18 2.
---+Artikel 18 3.
---+Artikel 18 4.
---+Artikel 18 5.
---+Artikel 18 6.
---+Artikel 18 7.
---+Artikel 18 8.
---+Artikel 18 9.
---+Artikel 18 10.
---+Artikel 18 11.
|
Artikel 18 Forpligtelse til at vurdere forbrugerens kreditværdighed
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 18 1.
|
Medlemsstaterne stiller krav om, at kreditgiveren foretager en grundig vurdering af forbrugerens kreditværdighed, inden der indgås en kreditaftale. Denne vurdering foretages i forbrugerens interesse for at forhindre uansvarlig udlånspraksis og overdreven gældsætning og tage passende hensyn til faktorer, der er relevante for at kontrollere forbrugerens udsigter til at opfylde sine forpligtelser i henhold til kreditaftalen.
|
|
Artikel 18 2.
|
Medlemsstaterne sikrer, at kreditformidlere på korrekt vis forelægger de nødvendige oplysninger fra forbrugeren for den relevante kreditgiver i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679, således at der kan foretages en vurdering af kreditværdigheden.
|
|
Artikel 18 3.
|
Vurderingen af kreditværdigheden foretages på grundlag af relevante og korrekte oplysninger om forbrugerens indtægter og udgifter og andre finansielle og økonomiske omstændigheder, som er nødvendige og står i et rimeligt forhold til kredittens art, løbetid, værdi og risici for forbrugeren. Disse oplysninger kan omfatte dokumentation for indtægter eller andre tilbagebetalingskilder, oplysninger om finansielle aktiver og passiver eller oplysninger om andre finansielle forpligtelser. Disse oplysninger må ikke omfatte de særlige kategorier af oplysninger, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1, i forordning (EU) 2016/679. Oplysningerne indhentes fra relevante interne eller eksterne kilder, herunder forbrugeren og, hvor det er nødvendigt, på grundlag af en søgning i en database, der er omhandlet i dette direktivs artikel 19. Sociale netværk anses ikke som en ekstern kilde med henblik på dette direktiv. De oplysninger, der indhentes i henhold til dette stykke, kontrolleres på passende vis, hvor det er nødvendigt ved henvisning til uafhængigt verificerbar dokumentation.
|
|
Artikel 18 4.
|
Medlemsstaterne stiller krav om, at kreditgiveren fastlægger procedurer for den i stk. 1 omhandlede vurdering og dokumenterer og vedligeholder sådanne procedurer. Medlemsstaterne stiller også krav om, at kreditgiveren dokumenterer og opbevarer de oplysninger, der er omhandlet i stk. 3.
|
|
Artikel 18 5.
|
Hvis kreditansøgningen indgives i fællesskab af mere end én forbruger, foretager kreditgiveren vurderingen af kreditværdigheden på grundlag af forbrugernes fælles tilbagebetalingsevne.
|
|
Artikel 18 6.
|
Medlemsstaterne sikrer, at kreditgiveren kun stiller kreditten til rådighed for forbrugeren, hvis resultatet af kreditværdighedsvurderingen viser, at de forpligtelser, der følger af kreditaftalen, sandsynligvis vil blive opfyldt på den måde, der kræves i henhold til den pågældende aftale, under hensyntagen til de relevante faktorer som omhandlet i stk. 1.
|
|
Artikel 18 7.
|
Medlemsstaterne sikrer, at en kreditgiver, der indgår en kreditaftale med en forbruger, ikke efterfølgende kan annullere eller ændre kreditaftalen til skade for forbrugeren med den begrundelse, at vurderingen af kreditværdigheden var ukorrekt. Dette stykke finder ikke anvendelse, hvis det påvises, at forbrugeren bevidst har tilbageholdt eller forfalsket de i stk. 3 omhandlede oplysninger, der er givet til kreditgiveren.
|
|
Artikel 18 8.
|
Hvis vurderingen af kreditværdigheden omfatter brug af automatisk behandling af personoplysninger, sikrer medlemsstaterne, at forbrugeren har ret til at anmode om og få menneskelig indgriben fra kreditgiveren i form af retten til at:
a)
anmode om og få en tydelig og forståelig forklaring fra kreditgiveren på vurderingen af kreditværdigheden, herunder om den logik og de risici, der er forbundet med den automatiske behandling af personoplysninger, samt om dens betydning og virkning for afgørelsen
b)
give udtryk for forbrugerens eget synspunkt over for kreditgiveren, og
c)
anmode om en gennemgang af vurderingen af kreditværdigheden og afgørelsen om kreditgiverens kreditgivning.
Medlemsstaterne sikrer, at forbrugeren underrettes om den ret, der er omhandlet i første afsnit.
|
|
Artikel 18 9.
|
Medlemsstaterne sikrer, at kreditgiveren, hvis kreditansøgningen afslås, er forpligtet til straks at underrette forbrugeren om afslaget og, hvis det er relevant, henvise forbrugeren til let tilgængelige gældsrådgivningstjenester. I givet fald underretter kreditgiveren forbrugeren om, at vurderingen af kreditværdigheden er baseret på automatisk databehandling, og om forbrugerens ret til menneskelig vurdering og proceduren for at anfægte afgørelsen.
|
|
Artikel 18 10.
|
Hvis parterne aftaler at ændre det samlede kreditbeløb efter indgåelsen af kreditaftalen, sikrer medlemsstaterne, sikrer medlemsstaterne, at kreditgiveren er forpligtet til at revurdere forbrugerens kreditværdighed på grundlag af ajourførte oplysninger, inden det samlede kreditbeløb forhøjes væsentligt.
|
|
Artikel 18 11.
|
Medlemsstaterne kan kræve, at kreditgivere vurderer forbrugernes kreditværdighed på grundlag af en søgning i den relevante database. Vurderingen af kreditværdighed må dog ikke udelukkende baseres på forbrugerens kredithistorik.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
- Builddate: 30.10.2023 00:00:00 -Doknr: CELEX:32023L2225
- EULAW_CS -
EULAW_CS
|