+Artikel 7 Markedsføringskommunikation
---+Artikel 7 1.
---+Artikel 7 2.
---+Artikel 7 3.
---+Artikel 7 4.

Artikel 7 Markedsføringskommunikation

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 7 1.

Markedsføringskommunikation, der vedrører et udbud til offentligheden af et kryptoaktiv, undtagen en aktivbaseret token eller e-pengetoken, eller optagelse til handel af et sådant kryptoaktiv skal opfylde følgende betingelser:

a) 

markedsføringskommunikationen fremstår tydeligt som sådant

b) 

oplysningerne i markedsføringskommunikationen er reelle og klare og ikke vildledende

c) 

oplysningerne i markedsføringskommunikationen er i overensstemmelse med oplysningerne i hvidbogen om kryptoaktiver, hvis der kræves en sådan hvidbog i henhold til artikel 4 eller 5

d) 

i markedsføringskommunikationen anføres det klart, at der er offentliggjort en hvidbog om kryptoaktiver, og webstedet for udbyderen, den person, der anmoder om optagelse til handel, eller operatøren af handelsplatformen for det pågældende kryptoaktiv angives tydeligt sammen med et telefonnummer og en e-mailadresse til at kontakte den pågældende person

e) 

markedsføringskommunikationen indeholder følgende klare og iøjnefaldende erklæring:

»Denne markedsføringskommunikation om kryptoaktiver er ikke blevet gennemlæst eller godkendt af en kompetent myndighed i nogen af Den Europæiske Unions medlemsstater. Udbyderen af kryptoaktivet er eneansvarlig for indholdet af denne markedsføringskommunikation om kryptoaktiver.«

Hvis markedsføringskommunikationen udarbejdes af den person, der anmoder om optagelse til handel, eller af operatøren af en handelsplatform, skal man i stedet for »udbyder« skrive »person, der anmoder om optagelse til handel« eller »operatør af handelsplatformen« i den i første afsnit, litra e), omhandlede erklæring.

Artikel 7 2.
Hvis der kræves en hvidbog om kryptoaktiver i henhold til artikel 4 eller 5, må der ikke udsendes markedsføringskommunikation forud for offentliggørelsen af hvidbogen om kryptoaktiver. Muligheden for, at udbyderen, den person, der anmoder om optagelse til handel, eller operatøren af en handelsplatform kan foretage markedssonderinger, berøres ikke heraf.
Artikel 7 3.
Den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor markedsføringskommunikationen udsendes, har beføjelse til at vurdere overholdelsen af stk. 1 med hensyn til denne markedsføringskommunikation.

Den kompetente myndighed i hjemlandet bistår om nødvendigt den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor markedsføringskommunikationen udsendes, med at vurdere, om markedsføringskommunikationen stemmer overens med oplysningerne i hvidbogen om kryptoaktiver.

Artikel 7 4.
Brugen af enhver af de tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser, der er fastsat i artikel 94, i forbindelse med et værtslands kompetente myndigheds håndhævelse af bestemmelserne i nærværende artikel meddeles uden unødig forsinkelse til den kompetente myndighed i hjemlandet for udbyderen, den person, der anmoder om optagelse til handel, eller operatøren af en handelsplatform for kryptoaktiverne.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav