+Artikel 12 Ændring af offentliggjorte hvidbøger om kryptoaktiver og af offentliggjort markedsføringskommunikation
---+Artikel 12 1.
---+Artikel 12 2.
---+Artikel 12 3.
---+Artikel 12 4.
---+Artikel 12 5.
---+Artikel 12 6.
---+Artikel 12 7.
---+Artikel 12 8.
---+Artikel 12 9.
|
Artikel 12 Ændring af offentliggjorte hvidbøger om kryptoaktiver og af offentliggjort markedsføringskommunikation
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 12 1.
|
Udbydere, personer, der anmoder om optagelse til handel, eller operatører af en handelsplatform for kryptoaktiver, undtagen aktivbaserede tokens eller e-pengetokens, ændrer deres offentliggjorte hvidbøger om kryptoaktiver og, hvor det er relevant, deres offentliggjorte markedsføringskommunikation, når der foreligger en væsentlig ny omstændighed, væsentlig fejl eller væsentlig unøjagtighed, som kan påvirke vurderingen af kryptoaktiverne. Dette krav gælder, så længe udbuddet til offentligheden varer, eller så længe kryptoaktivet er optaget til handel.
|
|
Artikel 12 2.
|
Udbydere, personer, der anmoder om optagelse til handel, eller operatører af en handelsplatform for kryptoaktiver, undtagen aktivbaserede tokens eller e-pengetokens, giver senest syv arbejdsdage før offentliggørelsen den kompetente myndighed i deres hjemland meddelelse om de ændrede hvidbøger om kryptoaktiver og, hvor det er relevant, ændret markedsføringskommunikation og den påtænkte offentliggørelsesdato, herunder årsagerne til sådanne ændringer.
|
|
Artikel 12 3.
|
På offentliggørelsesdatoen eller tidligere, hvis den kompetente myndighed kræver det, orienterer udbyderen, den person, der anmoder om optagelse til handel, eller operatøren af handelsplatformen omgående offentligheden på sit websted om, at der er givet meddelelse om en ændret hvidbog om kryptoaktiver til den kompetente myndighed i hjemlandet, og giver et kort resumé af årsagerne til denne meddelelse af, at hvidbogen om kryptoaktiver er ændret.
|
|
Artikel 12 4.
|
Oplysningernes rækkefølge i en ændret hvidbog om kryptoaktiver og, hvor det er relevant, i ændret markedsføringsmateriale skal være i overensstemmelse med den hvidbog om kryptoaktiver eller det markedsføringsmateriale, der er offentliggjort i overensstemmelse med artikel 9.
|
|
Artikel 12 5.
|
Senest fem arbejdsdage efter modtagelsen af den ændrede hvidbog om kryptoaktiver og, hvor det er relevant, af den ændrede markedsføringskommunikation orienterer den kompetente myndighed i hjemlandet den kompetente myndighed i de værtslande, der er omhandlet i artikel 8, stk. 6, om den ændrede hvidbog om kryptoaktiver og, hvor det er relevant, den ændrede markedsføringskommunikation og underretter ESMA om meddelelsen og offentliggørelsesdatoen. ESMA stiller den ændrede hvidbog om kryptoaktiver til rådighed i fortegnelsen efter artikel 109, stk. 2, efter offentliggørelsen.
|
|
Artikel 12 6.
|
Udbydere, personer, der anmoder om optagelse til handel, eller operatører af handelsplatforme for kryptoaktiver, undtagen aktivbaserede tokens eller e-pengetokens, offentliggør den ændrede hvidbog om kryptoaktiver og, hvor det er relevant, den ændrede markedsføringskommunikation, herunder årsagerne til en sådan ændring, på deres websted i overensstemmelse med artikel 9.
|
|
Artikel 12 7.
|
Den ændrede hvidbog om kryptoaktiver og, hvor det er relevant, den ændrede markedsføringskommunikation skal være tidsstemplet. Den senest ændrede hvidbog om kryptoaktiver og, hvor det er relevant, den ændrede markedsføringskommunikation skal være markeret som den gældende udgave. Alle ændrede hvidbøger om kryptoaktiver og, hvor det er relevant, ændret markedsføringskommunikation forbliver tilgængeligt på udstederens websted, så længe kryptoaktiverne indehaves af offentligheden.
|
|
Artikel 12 8.
|
Hvis udbuddet til offentligheden vedrører en utility token, der giver adgang til varer eller tjenesteydelser, som endnu ikke eksisterer eller endnu ikke udbydes, må den i artikel 4, stk. 6, omhandlede gyldighedsperiode på 12 måneder ikke forlænges, hvis der foretages ændringer i den ændrede hvidbog om kryptoaktiver og, hvor det er relevant, i den ændrede markedsføringskommunikation.
|
|
Artikel 12 9.
|
Ældre versioner af hvidbogen om kryptoaktiver og markedsføringskommunikationen skal forblive offentligt tilgængelige på webstedet for udbydere, personer, der anmoder om optagelse til handel, eller operatører af handelsplatforme i mindst ti år efter datoen for offentliggørelsen af de pågældende ældre udgaver med en tydelig advarsel om, at de ikke længere er gyldige, og med et hyperlink til det særlige afsnit på webstedet, hvor den seneste version af de pågældende dokumenter er offentliggjort.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|