+Artikel 17 Krav til kreditinstitutter
---+Artikel 17 1.
---+Artikel 17 2.
---+Artikel 17 3.
---+Artikel 17 4.
---+Artikel 17 5.
---+Artikel 17 6.
---+Artikel 17 7.
---+Artikel 17 8.
|
Artikel 17 Krav til kreditinstitutter
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 17 1.
|
En aktivbaseret token udstedt af et kreditinstitut kan udbydes eller optages til handel, hvis kreditinstituttet:
a)
udarbejder en hvidbog om kryptoaktiver som omhandlet i artikel 19 for den aktivbaserede token, forelægger hvidbogen om kryptoaktiver til godkendelse af den kompetente myndighed i hjemlandet i overensstemmelse med proceduren i de reguleringsmæssige tekniske standarder i henhold til nærværende artikels stk. 8, og hvidbogen godkendes af den kompetente myndighed
b)
mindst 90 arbejdsdage forud for udstedelse af det første aktivbaserede token meddeler den respektive kompetente myndighed følgende oplysninger:
i)
en driftsplan, der viser den forretningsmodel, som kreditinstituttet agter at følge
ii)
en juridisk vurdering af, at den aktivbaserede token ikke betragtes som hverken:
—
et kryptoaktiv, der er udelukket fra denne forordnings anvendelsesområde i overensstemmelse med artikel 2, stk. 4, eller
iii)
en detaljeret beskrivelse af ledelsesordningerne som omhandlet i artikel 34, stk. 1
iv)
politikker og procedurer som omhandlet i artikel 34, stk. 5, første afsnit
v)
en beskrivelse af de kontraktlige ordninger med tredjepartsenheder som omhandlet i artikel 34, stk. 5, andet afsnit
vi)
en beskrivelse af forretningskontinuitetspolitikken som omhandlet i artikel 34, stk. 9
vii)
en beskrivelse af interne kontrolmekanismer og risikostyringsprocedurer som omhandlet i artikel 34, stk. 10
viii)
en beskrivelse af de systemer og procedurer, der skal garantere tilgængeligheden, autenticiteten, integriteten og fortroligheden af data, som omhandlet i artikel 34, stk. 11.
|
|
Artikel 17 2.
|
Et kreditinstitut, der tidligere har underrettet den kompetente myndighed om udstedelse af en anden aktivbaseret token i overensstemmelse med stk. 1, litra b), er ikke forpligtet til at indgive de oplysninger, som det tidligere har indgivet til den kompetente myndighed, hvis sådanne oplysninger er identiske. Ved indgivelse af de oplysninger, der kræves i henhold til stk. 1, litra b), skal kreditinstituttet udtrykkeligt bekræfte, at oplysninger, der ikke indgives på ny, stadig er ajour.
|
|
Artikel 17 3.
|
Den kompetente myndighed, der modtager den i stk. 1, litra b), omhandlede meddelelse, vurderer inden for 20 arbejdsdage efter modtagelsen af oplysningerne heri, hvorvidt de i litraen fastsatte oplysninger er indgivet. Hvis den kompetente myndighed konkluderer, at en meddelelse ikke er fuldstændig, fordi der mangler oplysninger, underretter den straks det meddelende kreditinstitut herom og fastsætter en frist, inden for hvilken kreditinstituttet skal indgive de manglende oplysninger. Fristen for indgivelse af manglende oplysninger må ikke overstige 20 arbejdsdage fra datoen for anmodningen. Den periode, der er fastsat i stk. 1, litra b), suspenderes indtil udløbet af denne frist. Eventuelle yderligere anmodninger fra den kompetente myndighed om at supplere eller præcisere oplysningerne beror på denne myndigheds skøn, men må ikke medføre en suspension af vurderingsperioden i stk. 1, litra b). Kreditinstituttet må ikke udbyde den aktivbaserede token til offentligheden eller anmode om optagelse til handel heraf, så længe meddelelsen er ufuldstændig.
|
|
Artikel 17 4.
|
Et kreditinstitut, der udsteder aktivbaserede tokens, herunder signifikante aktivbaserede tokens, er ikke omfattet af artikel 16, 18, 20, 21, 24, 35, 41 eller 42.
|
|
Artikel 17 5.
|
Den kompetente myndighed meddeler straks ECB de fuldstændige oplysninger, der er modtaget i henhold til stk. 1, og, hvis kreditinstituttet er etableret i en medlemsstat, der har en anden officiel valuta end euroen, eller, hvis den aktivbaserede token henviser til en anden officiel valuta i en medlemsstat end euroen, også til centralbanken i den pågældende medlemsstat. ECB og, hvor det er relevant, medlemsstatens centralbank som omhandlet i første afsnit afgiver senest 20 arbejdsdage efter modtagelsen af de fuldstændige oplysninger en udtalelse om disse oplysninger og fremsender denne udtalelse til den kompetente myndighed. Den kompetente myndighed kræver, at kreditinstituttet ikke udbyder den aktivbaserede token til offentligheden eller anmoder om optagelse til handel, hvis ECB eller, hvor det er relevant, medlemsstatens centralbank som omhandlet i første afsnit afgiver en negativ udtalelse med begrundelse i en risiko for betalingssystemernes smidige funktion, den pengepolitiske transmission eller den monetære suverænitet.
|
|
Artikel 17 6.
|
Den kompetente myndighed meddeler ESMA de oplysninger, der er anført i artikel 109, stk. 3, efter at have kontrolleret fuldstændigheden af de oplysninger, der er modtaget i henhold til nærværende artikels stk. 1. ESMA stiller disse oplysninger til rådighed i fortegnelsen efter artikel 109, stk. 3, på begyndelsesdatoen for udbuddet til offentligheden eller optagelsen til handel.
|
|
Artikel 17 7.
|
Den relevante kompetente myndighed underretter senest to arbejdsdage efter inddragelsen af tilladelsen ESMA om inddragelsen af tilladelsen til et kreditinstitut, der udsteder aktivbaserede tokens. EMSA stiller straks oplysninger om sådan inddragelse til rådighed i fortegnelsen efter artikel 109, stk. 3.
|
|
Artikel 17 8.
|
EBA udarbejder i tæt samarbejde med ESMA og ECB udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere proceduren for godkendelse af en hvidbog om kryptoaktiver som omhandlet i stk. 1, litra a). EBA forelægger de i første afsnit omhandlede udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 30. juni 2024. Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere denne forordning ved at vedtage de i dette stykkes første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|