+Artikel 20 Vurdering af ansøgningen om tilladelse
---+Artikel 20 1.
---+Artikel 20 2.
---+Artikel 20 3.
---+Artikel 20 4.
---+Artikel 20 5.
|
Artikel 20 Vurdering af ansøgningen om tilladelse
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 20 1.
|
De kompetente myndigheder, der modtager en ansøgning om tilladelse som omhandlet i artikel 18, vurderer senest 25 arbejdsdage efter modtagelsen af en sådan ansøgning, om den, herunder den i artikel 19 omhandlede hvidbog om kryptoaktiver, omfatter alle påkrævede oplysninger. De underretter straks den ansøgende udsteder om, hvorvidt ansøgningen, herunder hvidbogen om kryptoaktiver, mangler påkrævede oplysninger. Hvis ansøgningen, herunder hvidbogen om kryptoaktiver, ikke er fuldstændig, fastsætter de en frist, inden for hvilken den ansøgende udsteder skal fremlægge eventuelle manglende oplysninger.
|
|
Artikel 20 2.
|
De kompetente myndigheder vurderer senest 60 arbejdsdage efter modtagelsen af en fuldstændig ansøgning, om den ansøgende udsteder opfylder kravene i dette afsnit, og træffer en udførlig afgørelse om meddelelse af eller at afslå at meddele tilladelse. Inden for disse 60 arbejdsdage kan de kompetente myndigheder anmode den ansøgende udsteder om oplysninger på ansøgningen, herunder om hvidbogen om kryptoaktiver som omhandlet i artikel 19. De kompetente myndigheder kan under vurderingsprocessen samarbejde med de kompetente myndigheder for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, med finansielle efterretningsenheder eller med andre offentlige organer.
|
|
Artikel 20 3.
|
Vurderingsperioden i stk. 1 og 2 suspenderes i tidsrummet mellem datoen for de kompetente myndigheders anmodning om manglende oplysninger og deres modtagelse af den ansøgende udsteders svar herpå. Suspenderingen må ikke overstige 20 arbejdsdage. Eventuelle yderligere anmodninger fra de kompetente myndigheder om at supplere eller præcisere oplysningerne beror på de kompetente myndigheders skøn, men må ikke medføre en suspension af vurderingsperioden i stk. 1 og 2.
|
|
Artikel 20 4.
|
De kompetente myndigheder fremsender efter de 60 arbejdsdage, der er omhandlet i stk. 2, deres udkast til afgørelse og ansøgningsdossieret til EBA, ESMA og ECB. Hvis den ansøgende udsteder har hjemsted i en medlemsstat, der ikke har euroen som officiel valuta, eller hvis en officiel valuta i en medlemsstat, der ikke er euroen, henviser til den aktivbaserede token, fremsender de kompetente myndigheder deres udkast til afgørelse og ansøgningsdossieret til centralbanken i den pågældende medlemsstat.
|
|
Artikel 20 5.
|
EBA og ESMA afgiver efter anmodning fra den kompetente myndighed og senest 20 arbejdsdage efter modtagelse af udkastet til afgørelse og af ansøgningen en udtalelse om deres vurdering af den juridiske vurdering, der er omhandlet i artikel 18, stk. 2, litra e), og fremsender deres respektive udtalelser til den berørte kompetente myndighed. ECB eller, hvor det er relevant, en centralbank som omhandlet i stk. 4, afgiver senest 20 arbejdsdage efter modtagelsen af udkastet til afgørelse og ansøgningsdossieret en ikkebindende udtalelse om sin vurdering af de risici, som udstedelse af denne aktivbaserede token kan udgøre for den finansielle stabilitet, betalingssystemernes smidige funktion, den pengepolitiske transmission og den monetære suverænitet, og fremsender sin udtalelse til den berørte kompetente myndighed. De udtalelser, der er omhandlet i nærværende stykkes første og andet afsnit, er ikke bindende, jf. dog artikel 21, stk. 4. Den kompetente myndighed tager dog behørigt hensyn til de udtalelser, der er omhandlet i nærværende stykkes første og andet afsnit.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|