+Artikel 21 Meddelelse af eller afslag på tilladelse
---+Artikel 21 1.
---+Artikel 21 2.
---+Artikel 21 3.
---+Artikel 21 4.
---+Artikel 21 5.
---+Artikel 21 6.
|
Artikel 21 Meddelelse af eller afslag på tilladelse
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 21 1.
|
De kompetente myndigheder træffer senest 25 arbejdsdage efter modtagelse af de i artikel 20, stk. 5, omhandlede udtalelser en fuldt begrundet afgørelse om meddelelse af eller afslag på tilladelse til den ansøgende udsteder og underretter senest 5 arbejdsdage efter denne afgørelse den ansøgende udsteder herom. Hvis en ansøgende udsteder er meddelt tilladelse, anses dens hvidbog om kryptoaktiver for godkendt.
|
|
Artikel 21 2.
|
De kompetente myndigheder afslår at meddele tilladelse, hvis der er objektive og påviselige grunde til, at:
a)
den ansøgende udsteders ledelsesorgan kan udgøre en trussel for dens effektive, sunde og forsigtige ledelse og forretningskontinuitet og for tilstrækkelig hensyntagen til dens kunders interesser og markedets integritet
b)
medlemmerne af ledelsesorganet ikke opfylder de krav, der er fastsat i artikel 34, stk. 2
c)
aktionærer og selskabsdeltager, der direkte eller indirekte besidder kvalificerede andele, ikke opfylder kriterierne for tilstrækkeligt godt omdømme i artikel 34, stk. 4
d)
den ansøgende udsteder ikke opfylder eller forventeligt ikke opfylder nogen af kravene i dette afsnit
e)
den ansøgende udsteders forretningsmodel kan udgøre en alvorlig trussel mod markedets integritet, den finansielle stabilitet, betalingssystemernes smidige funktion eller kan udsætte udstederen eller sektoren for alvorlige risici for hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme.
|
|
Artikel 21 3.
|
EBA og ESMA udsteder senest den 30. juni 2024 i fællesskab retningslinjer i overensstemmelse med henholdsvis artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 og artikel 16 i forordning (EU) nr. 1095/2010 for vurderingen af egnetheden af medlemmerne af ledelsesorganet for udstedere af aktivbaserede tokens og af de aktionærer og selskabsdeltagere, der direkte eller indirekte besidder kvalificerede andele i udstedere af aktivbaserede tokens.
|
|
Artikel 21 4.
|
De kompetente myndigheder afslår også at meddele tilladelse, hvis ECB eller, hvor det er relevant, centralbanken afgiver en negativ udtalelse i henhold til artikel 20, stk. 5, med begrundelse i en risiko for betalingssystemernes smidige funktion, den pengepolitiske transmission eller den monetære suverænitet.
|
|
Artikel 21 5.
|
De kompetente myndigheder meddeler senest to arbejdsdage efter meddelelse af tilladelse det centrale kontaktpunkt i værtslandet, ESMA, EBA, ECB og i givet fald de i artikel 20, stk. 4, omhandlede centralbanker de oplysninger, der er anført i artikel 109, stk. 3. ESMA stiller sådanne oplysninger til rådighed i fortegnelsen efter artikel 109, stk. 3, fra begyndelsesdatoen for udbuddet til offentligheden eller optagelsen til handel.
|
|
Artikel 21 6.
|
De kompetente myndigheder underretter ligeledes EBA, ESMA og ECB og, hvor relevant, den i artikel 20, stk. 4, omhandlede centralbank, om alle afslag på ansøgninger om tilladelse, med begrundelse for afgørelsen og, hvor relevant, en redegørelse for eventuel afvigelse fra udtalelserne omhandlet i artikel 20, stk. 5.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|