+Artikel 43 Klassificering af aktivbaserede tokens som signifikante aktivbaserede tokens
---+Artikel 43 1.
---+Artikel 43 2.
---+Artikel 43 3.
---+Artikel 43 4.
---+Artikel 43 5.
---+Artikel 43 6.
---+Artikel 43 7.
---+Artikel 43 8.
---+Artikel 43 9.
---+Artikel 43 10.
---+Artikel 43 11.
|
Artikel 43 Klassificering af aktivbaserede tokens som signifikante aktivbaserede tokens
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 43 1.
|
Kriterierne for klassificering af aktivbaserede tokens som signifikante aktivbaserede tokens er følgende som yderligere præciseret i de delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til stk. 11:
a)
antallet af indehavere af den aktivbaserede token er større end 10 mio.
b)
værdien af den udstedte aktivbaserede token, dens markedskapitalisering eller omfanget af reserven af aktiver for så vidt angår udstederen af den aktivbaserede token overstiger 5 000 000 000 EUR
c)
det gennemsnitlige antal og den gennemsnitlige samlede værdi af transaktioner i den pågældende aktivbaserede token pr. dag i den relevante periode overstiger henholdsvis 2,5 mio. transaktioner og 500 000 000 EUR
d)
udstederen af den aktivbaserede token er leverandør af centrale platformstjenester og udpeget som gatekeeper i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/1925 (
17
)
e)
betydningen af aktiviteterne hos udstederen af den aktivbaserede token på internationalt plan, herunder brugen af den aktivbaserede token til betalinger og pengeoverførsler
f)
den aktivbaserede token eller dens udsteders indbyrdes forbundethed med det finansielle system
g)
det forhold, at den samme udsteder udsteder mindst én yderligere aktivbaseret token eller e-pengetoken og leverer mindst én kryptoaktivtjeneste.
|
|
Artikel 43 2.
|
EBA klassificerer aktivbaserede tokens som signifikante aktivbaserede tokens, hvis mindst tre af de i denne artikels stk. 1 omhandlede kriterier er opfyldt:
a)
i den periode, som dækkes af den første informationsrapport som omhandlet i nærværende artikels stk. 4, efter tilladelse i henhold til artikel 21 eller efter godkendelsen af hvidbogen om kryptoaktiver i henhold til artikel 17, eller
b)
i den periode, som dækkes af mindst to på hinanden følgende informationsrapporter som omhandlet i nærværende artikels stk. 4.
|
|
Artikel 43 3.
|
Hvis flere udstedere udsteder den samme aktivbaserede token, skal opfyldelsen af de kriterier, der er omhandlet i stk. 1, vurderes efter sammenlægning af dataene fra disse udstedere.
|
|
Artikel 43 4.
|
De kompetente myndigheder i udstederens hjemland rapporterer mindst to gange om året oplysninger til EBA og ECB, der er relevante for vurderingen af opfyldelsen af de kriterier, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, herunder, hvor det er relevant, de oplysninger, der er modtaget i henhold til artikel 22. Hvis udstederen er etableret i en medlemsstat, der ikke har euroen som officiel valuta, eller hvis den aktivbaserede token henviser til en medlemsstats officielle valuta, som ikke er euroen, fremsender de kompetente myndigheder de oplysninger, der er omhandlet i første afsnit, til centralbanken i den pågældende medlemsstat.
|
|
Artikel 43 5.
|
Hvis EBA vurderer, at en aktivbaseret token opfylder kriterierne i stk. 1 i overensstemmelse med stk. 2, udarbejder EBA et udkast til afgørelse om klassificering af den aktivbaserede token som en signifikant aktivbaseret token og giver udstederne af denne aktivbaserede token, den kompetente myndighed i udstederens hjemland, ECB, og, i de i stk. 4, andet afsnit, omhandlede tilfælde, centralbanken i den berørte medlemsstat meddelelse om dette udkast til afgørelse. EBA giver udstedere af sådanne aktivbaserede tokens, deres kompetente myndigheder, ECB og, hvor det er relevant, centralbanken i den berørte medlemsstat 20 arbejdsdage fra datoen for meddelelse af EBA's udkast til afgørelse til skriftligt at fremsætte bemærkninger og kommentarer. EBA tager behørigt hensyn til disse bemærkninger og kommentarer før vedtagelsen af en endelig afgørelse.
|
|
Artikel 43 6.
|
EBA træffer sin endelige afgørelse om, hvorvidt en aktivbaseret token skal klassificeres som en signifikant aktivbaseret token, senest 60 arbejdsdage efter datoen for den i stk. 5 omhandlede meddelelse og giver straks udstederen af en sådan aktivbaseret token og dennes kompetente myndighed meddelelse herom.
|
|
Artikel 43 7.
|
Hvis en aktivbaseret token er blevet klassificeret som signifikant i henhold til en afgørelse truffet af EBA i overensstemmelse med stk. 6, overføres tilsynsansvaret over for en udsteder af denne signifikante aktivbaserede token fra den kompetente myndighed i udstederens hjemland til EBA senest 20 arbejdsdage efter datoen for meddelelsen af denne afgørelse. EBA og den kompetente myndighed samarbejder om at sikre, at overgangen af tilsynsbeføjelserne forløber uden problemer.
|
|
Artikel 43 8.
|
EBA genvurderer årligt klassificeringen af signifikante aktivbaserede tokens på grundlag af de tilgængelige oplysninger, herunder fra de rapporter, der er omhandlet i stk. 4, eller de oplysninger, der modtages efter artikel 22. Hvis EBA vurderer, at visse aktivbaserede tokens ikke længere opfylder kriterierne i stk. 1 i overensstemmelse med stk. 2, udarbejder EBA et udkast til afgørelse om ikke længere at klassificere denne aktivbaserede token som signifikant og giver udstederne af disse aktivbaserede tokens, den kompetente myndighed i deres hjemland, ECB og, i de i stk. 4, andet afsnit, omhandlede tilfælde, centralbanken i den pågældende medlemsstat, meddelelse om dette udkast til afgørelse. Udstedere af sådanne aktivbaserede tokens, deres kompetente myndigheder, ECB og centralbanken som omhandlet i stk. 4 har 20 arbejdsdage fra datoen for meddelelsen af dette udkast til afgørelse til skriftligt at fremsætte bemærkninger og kommentarer. EBA tager behørigt hensyn til disse bemærkninger og kommentarer før vedtagelsen af en endelig afgørelse.
|
|
Artikel 43 9.
|
EBA træffer sin endelige afgørelse om, hvorvidt en aktivbaseret token ikke længere skal klassificeres som signifikant, senest 60 arbejdsdage efter datoen for den meddelelse, der er omhandlet i stk. 8, og giver straks udstederen af sådanne aktivbaserede tokens og dennes kompetente myndighed meddelelse om denne afgørelse.
|
|
Artikel 43 10.
|
Hvis en aktivbaseret token ikke længere klassificeres som signifikant i henhold til en afgørelse truffet af EBA i overensstemmelse med stk. 9, overføres tilsynsansvaret over for en udsteder af denne aktivbaserede token fra EBA til den kompetente myndighed i udstederens hjemland senest 20 arbejdsdage efter datoen for meddelelsen af denne afgørelse. EBA og den kompetente myndighed samarbejder om at sikre, at overgangen af tilsynsbeføjelserne forløber uden problemer.
|
|
Artikel 43 11.
|
Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 139 for at supplere denne forordning ved yderligere at præcisere det i stk. 1 omhandlede kriterium for at kunne klassificere aktivbaserede tokens som signifikante og fastlægge:
a)
de omstændigheder, hvorunder aktiviteterne hos udstederen af den aktivbaserede token anses for signifikante på internationalt plan uden for Unionen
b)
de forhold, hvorunder den aktivbaserede token og deres udstedere anses for at være indbyrdes forbundet med det finansielle system
c)
indhold og form af oplysninger fra de kompetente myndigheder til EBA og ECB i henhold til nærværende artikels stk. 4 og artikel 56, stk. 3.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|