+Artikel 51 Indhold og form af hvidbogen om kryptoaktiver vedrørende elektroniske pengetokens
---+Artikel 51 1.
---+Artikel 51 2.
---+Artikel 51 3.
---+Artikel 51 4.
---+Artikel 51 5.
---+Artikel 51 6.
---+Artikel 51 7.
---+Artikel 51 8.
---+Artikel 51 9.
---+Artikel 51 10.
---+Artikel 51 11.
---+Artikel 51 12.
---+Artikel 51 13.
---+Artikel 51 14.
---+Artikel 51 15.
|
Artikel 51 Indhold og form af hvidbogen om kryptoaktiver vedrørende elektroniske pengetokens
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 51 1.
|
En hvidbog om kryptoaktiver for en e-pengetoken skal indeholde alle følgende oplysninger som nærmere specificeret i bilag III:
a)
oplysninger om udstederen af e-pengetokenen
b)
oplysninger om e-pengetokenen
c)
oplysninger om udbuddet til offentligheden af e-pengetokenen eller optagelse til handel heraf
d)
oplysninger om de rettigheder og forpligtelser, der er knyttet til e-pengetokenen
e)
oplysninger om den understøttende teknologi
g)
oplysninger om de primære negative indvirkninger på klimaet og andre miljørelaterede negative indvirkninger af den konsensusmekanisme, der anvendes til at udstede e-pengetokenen.
Hvidbogen om kryptoaktiver skal også angive identiteten af den person ud over udstederen, der udbyder e-pengetokenen til offentligheden eller anmoder om dens optagelse til handel i henhold til artikel 48, stk. 1, andet afsnit, og årsagen til, at den pågældende person udbyder denne e-pengetoken eller anmoder om optagelse til handel heraf.
|
|
Artikel 51 2.
|
Alle de i stk. 1 omhandlede oplysninger skal være reelle, klare og må ikke være vildledende. Hvidbogen om kryptoaktiver må ikke udvise væsentlige mangler og skal udformes i en kortfattet og forståelig form.
|
|
Artikel 51 3.
|
Hvidbogen om kryptoaktiver skal indeholde følgende klare og iøjnefaldende erklæring på første side:
»Denne hvidbog om kryptoaktiver er ikke blevet godkendt af en kompetent myndighed i en af Den Europæiske Unions medlemsstater. Kryptoaktivets udsteder er eneansvarlig for indholdet af denne hvidbog om kryptoaktiver.«
|
|
Artikel 51 4.
|
Hvidbogen om kryptoaktiver skal indeholde en klar advarsel om, at:
a)
e-pengetokenen ikke er omfattet af investorgarantiordningerne i direktiv 97/9/EF
b)
e-pengetokenen ikke er omfattet af indskudsgarantiordningerne i direktiv 2014/49/EU.
|
|
Artikel 51 5.
|
Hvidbogen om kryptoaktiver skal indeholde en erklæring fra ledelsesorganet for udstederen af e-pengetokenen. Denne erklæring, som indsættes efter den erklæring, der er omhandlet i stk. 3, skal bekræfte, at hvidbogen om kryptoaktiver er i overensstemmelse med dette afsnit, og at de oplysninger, der fremlægges i hvidbogen om kryptoaktiver, efter ledelsesorganets bedste overbevisning er fuldstændige, reelle, klare og ikkevildledende, og at der i hvidbogen om kryptoaktiver ikke er nogen udeladelse, som må forventes at kunne påvirke dens indførsel.
|
|
Artikel 51 6.
|
Hvidbogen om kryptoaktiver skal indeholde et resumé, der indsættes efter den erklæring, der er omhandlet i stk. 5, der i et kort og ikketeknisk sprog indeholder centrale oplysninger om udbuddet til offentligheden af e-pengetokenen eller om den påtænkte optagelse til handel af e-pengetokenen. Resuméet skal være letforståeligt formuleret og opstillet i et tydeligt og altomfattende format, og i en læsbar skriftstørrelse. Resuméet af hvidbogen skal indeholde hensigtsmæssige oplysninger om kendetegnene ved de pågældende kryptoaktiver med henblik på at hjælpe potentielle indehavere af kryptoaktiver med at træffe en informeret beslutning. Resuméet skal indeholde en advarsel om, at:
a)
det bør læses som en introduktion til hvidbogen om kryptoaktiver
b)
den potentielle indehaver bør basere enhver beslutning om køb af e-pengetokenen på indholdet af hele hvidbogen om kryptoaktiver og ikke på resuméet alene
c)
udbuddet til offentligheden af e-pengetokenen ikke udgør et udbud af eller en opfordring om køb af finansielle instrumenter, og at et sådant udbud eller en sådan opfordring kun kan foretages ved hjælp af et prospekt eller andre udbudsdokumenter i henhold til gældende national ret
d)
hvidbogen om kryptoaktiver ikke udgør et prospekt som omhandlet i forordning (EU) 2017/1129 eller andet udbudsdokument i henhold til EU-retten eller national ret.
Resuméet skal angive, at indehavere af e-pengetokenen til enhver tid har ret til genindløsning til pariværdi og betingelserne for genindløsning.
|
|
Artikel 51 7.
|
Hvidbogen om kryptoaktiver skal indeholde datoen for meddelelsen herom og en indholdsfortegnelse.
|
|
Artikel 51 8.
|
Hvidbogen om kryptoaktiver udfærdiges på et af hjemlandets officielle sprog eller på et sprog, som er almindeligt i internationale finanskredse. Hvis e-pengetokenen også udbydes i en anden medlemsstat end hjemlandet, udfærdiges hvidbogen også på et officielt sprog i værtslandet eller på et sprog, som er almindeligt i internationale finanskredse.
|
|
Artikel 51 9.
|
Hvidbogen om kryptoaktiver skal stilles til rådighed i et maskinlæsbart format.
|
|
Artikel 51 10.
|
ESMA udarbejder i samarbejde med EBA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for at fastlægge standardformularer, -formater og -modeller med henblik på stk. 9. ESMA forelægger de i første afsnit omhandlede udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 30. juni 2024. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i nærværende stykkes første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
|
|
Artikel 51 11.
|
Udstedere af e-pengetokens giver meddelelse til deres kompetente myndighed om deres hvidbog om kryptoaktiver mindst 20 arbejdsdage før deres offentliggørelse heraf. De kompetente myndigheder må ikke kræve, at der foreligger godkendelse af hvidbøger om kryptoaktiver før deres offentliggørelse.
|
|
Artikel 51 12.
|
Enhver betydelig ny omstændighed, enhver væsentlig fejl eller væsentlig unøjagtighed, som kan påvirke vurderingen af e-pengetokenen, skal beskrives i en ændret hvidbog om kryptoaktiver udarbejdet af udstederne, meddelt de kompetente myndigheder og offentliggjort på udstederens websted.
|
|
Artikel 51 13.
|
Inden e-pengetokenen udbydes til offentligheden i Unionen, eller der ansøges om optagelse til handel af e-pengetokenen, offentliggør udstederen af en sådan e-pengetoken en hvidbog om kryptoaktiver på sit websted.
|
|
Artikel 51 14.
|
Udstederen af e-pengetokenen skal sammen med meddelelsen af hvidbogen om kryptoaktiver i henhold til nærværende artikels stk. 11 give den kompetente myndighed de i artikel 109, stk. 4, omhandlede oplysninger. Den kompetente myndighed meddeler senest fem arbejdsdage efter modtagelsen af oplysningerne fra udstederen ESMA de oplysninger, der er anført i artikel 109, stk. 4. Den kompetente myndighed skal også give ESMA meddelelse om enhver ændret hvidbog om kryptoaktiver og om enhver inddragelse af tilladelse til udstederen af e-pengetokenen. ESMA stiller disse oplysninger til rådighed i fortegnelsen efter artikel 109, stk. 4, på begyndelsesdatoen for udbuddet til offentligheden eller optagelsen til handel eller i tilfælde af en ændret hvidbog om kryptoaktiver eller inddragelse af tilladelsen, straks.
|
|
Artikel 51 15.
|
ESMA udarbejder i samarbejde med EBA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for indholdet, metodologierne og opstillingen af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, litra g), for så vidt angår bæredygtighedsindikatorerne i forbindelse med negative indvirkninger på klimaet og andre miljørelaterede negative indvirkninger. Ved udarbejdelsen af de udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i første afsnit, tager ESMA hensyn til de forskellige typer konsensusmekanismer, der anvendes til at validere transaktioner med kryptoaktiver, deres incitamentsstrukturer og anvendelsen af energi, vedvarende energi og naturressourcer, produktion af affald og drivhusgasemissioner. ESMA ajourfører de reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med den reguleringsmæssige og teknologiske udvikling. ESMA forelægger de i første afsnit omhandlede udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 30. juni 2024. Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i nærværende stykkes første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|