+Artikel 76 Drift af en handelsplatform for kryptoaktiver
---+Artikel 76 1.
---+Artikel 76 2.
---+Artikel 76 3.
---+Artikel 76 4.
---+Artikel 76 5.
---+Artikel 76 6.
---+Artikel 76 7.
---+Artikel 76 8.
---+Artikel 76 9.
---+Artikel 76 10.
---+Artikel 76 11.
---+Artikel 76 12.
---+Artikel 76 13.
---+Artikel 76 14.
---+Artikel 76 15.
---+Artikel 76 16.
|
Artikel 76 Drift af en handelsplatform for kryptoaktiver
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 76 1.
|
Udbydere af kryptoaktivtjenester, der driver en handelsplatform for kryptoaktiver, fastsætter, opretholder og gennemfører klare og gennemsigtige regler for driften af handelsplatformen. Disse driftsregler skal som minimum:
a)
fastsætte de godkendelsesprocedurer — herunder kundekendskabskrav, der står i et rimeligt forhold til den risiko for hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, som er forbundet med ansøgeren, i overensstemmelse med direktiv (EU) 2015/849 — der anvendes inden optagelsen af kryptoaktiver på handelsplatformen
b)
definere eventuelle udelukkelseskategorier af de typer kryptoaktiver, der ikke vil blive optaget til handel
c)
fastlægge politikker og procedurer for og størrelsen af eventuelle gebyrer for handel
d)
fastsætte objektive, ikkeforskelsbehandlende regler og forholdsmæssige kriterier for deltagelse i handelsaktiviteter, der fremmer en fair og åben adgang til handelsplatformen for kunder, der ønsker at handle
e)
fastsætte ikkeforskelsbehandlende regler og procedurer for at sikre redelig og korrekt handel og objektive kriterier for effektiv udførelse af ordrer
f)
fastsætte betingelserne for, at kryptoaktiver fortsat kan handles, herunder likviditetstærskelværdier og krav om periodisk oplysning
g)
fastsætte betingelser for, hvornår handel med kryptoaktiver kan suspenderes
h)
fastsætte procedurer for at sikre en effektiv afvikling af både kryptoaktiver og midler.
Med henblik på litra a) skal det klart fremgå af driftsreglerne, at et kryptoaktiv ikke må optages til handel på handelsplatformen, hvis der ikke er offentliggjort en hvidbog om kryptoaktiver i de tilfælde, som kræves i denne forordning.
|
|
Artikel 76 2.
|
Før optagelsen til handel af kryptoaktiver sikrer de udbydere af kryptoaktivtjenester, der driver en handelsplatform for kryptoaktiver, at kryptoaktivet er i overensstemmelse med handelsplatformens driftsregler, og vurderer egnetheden af det pågældende kryptoaktiv. Ved vurderingen af egnetheden af et kryptoaktiv evaluerer de udbydere af kryptoaktivtjenester, der driver en handelsplatform, navnlig pålideligheden af de anvendte tekniske løsninger og den potentielle tilknytning til ulovlige eller svigagtige aktiviteter under hensyntagen til den erfaring, de resultater og det omdømme, som udstederen af kryptoaktiver og dennes udviklingsteam har. Udbyderne af kryptoaktivtjenester, der driver en handelsplatform, vurderer også egnetheden af de kryptoaktiver, undtagen aktivbaserede tokens eller e-pengetokens, der er omhandlet i artikel 4, stk. 3, første afsnit, litra a)-d).
|
|
Artikel 76 3.
|
Driftsreglerne for handelsplatformen for kryptoaktiver skal forhindre, at kryptoaktiver med en indbygget anonymitetsfunktion optages til handel, medmindre indehaverne af disse kryptoaktiver og deres transaktionshistorik kan identificeres af de udbydere af kryptoaktivtjenester, der driver en handelsplatform for kryptoaktiver.
|
|
Artikel 76 4.
|
De driftsregler, der er omhandlet i stk. 1, udfærdiges på et af hjemlandets officielle sprog eller på et sprog, som er almindeligt i internationale finanskredse. Hvis driften af en handelsplatform for kryptoaktiver finder sted i en anden medlemsstat, udfærdiges de driftsregler, der er omhandlet i stk. 1, på et af værtslandets officielle sprog eller på et sprog, som er almindeligt i internationale finanskredse.
|
|
Artikel 76 5.
|
Udbydere af kryptoaktivtjenester, der driver en handelsplatform for kryptoaktiver, må ikke handle for egen regning på den handelsplatform for kryptoaktiver, som de driver, herunder når de udbyder veksling mellem kryptoaktiver og midler eller andre kryptoaktiver.
|
|
Artikel 76 6.
|
Udbydere af kryptoaktivtjenester, der driver en handelsplatform for kryptoaktiver, må kun anvende ejermatchningshandel, hvis kunden har givet sit samtykke til processen. Udbydere af kryptoaktivtjenester giver den kompetente myndighed oplysninger, der redegør for deres anvendelse af ejermatchningshandel. Den kompetente myndighed overvåger kryptoaktivtjenesteudbydernes anvendelse af ejermatchningshandel og sikrer, at anvendelsen af ejermatchningshandel fortsat er omfattet af definitionen af sådan handel og ikke giver anledning til interessekonflikter mellem udbyderne af kryptoaktivtjenester og deres kunder.
|
|
Artikel 76 7.
|
Udbydere af kryptoaktivtjenester, der driver en handelsplatform for kryptoaktiver, sørger for at have effektive systemer, procedurer og ordninger, der sikrer, at deres handelssystemer:
b)
har tilstrækkelig kapacitet til at klare spidsbelastninger med hensyn til ordrer og meddelelser
c)
er i stand til at sikre en velordnet handel i tilfælde af alvorlig markedsstress
d)
kan afvise ordrer, der overskrider forud fastsatte referencetærskelværdier for mængder og priser eller er klart fejlagtige
e)
kontrolleres fuldt ud for at sikre, at betingelserne i litra a)-d) er opfyldt
f)
er underlagt effektive ordninger for forretningskontinuitet for at sikre kontinuiteten i deres tjenester, hvis handelssystemet svigter
g)
er i stand til at forebygge eller påvise markedsmisbrug
h)
er tilstrækkeligt robuste til at hindre, at de misbruges med henblik på hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme.
|
|
Artikel 76 8.
|
Udbydere af kryptoaktivtjenester, der driver en handelsplatform for kryptoaktiver, underretter deres kompetente myndighed, hvis de identificerer tilfælde af markedsmisbrug eller forsøg på markedsmisbrug, der forekommer i eller gennem deres handelssystemer.
|
|
Artikel 76 9.
|
Kryptoaktivtjenesteudbydere, der driver en handelsplatform for kryptoaktiver, offentliggør alle købs- og salgspriser samt markedsdybden ved disse priser, der anføres for kryptoaktiver gennem deres handelsplatforme. De pågældende udbydere af kryptoaktivtjenester stiller løbende disse oplysninger til rådighed for offentligheden i løbet af den normale åbningstid for handelsaktiviteter.
|
|
Artikel 76 10.
|
Udbydere af kryptoaktivtjenester, der driver en handelsplatform for kryptoaktiver, offentliggør pris, volumen og tidspunkt for de transaktioner, der udføres i forbindelse med kryptoaktiver handlet på deres handelsplatforme. De offentliggør oplysninger om alle sådanne transaktioner så tæt på realtid, som det er teknisk muligt.
|
|
Artikel 76 11.
|
Udbydere af kryptoaktivtjenester, der driver en handelsplatform for kryptoaktiver, gør de oplysninger, der offentliggøres i overensstemmelse med stk. 9 og 10, tilgængelige for offentligheden på rimelige forretningsmæssige vilkår og sikrer ikkeforskelsbehandlende adgang til disse oplysninger. Disse oplysninger stilles til rådighed uden gebyr 15 minutter efter offentliggørelsen i et maskinlæsbart format og forbliver offentliggjort i mindst to år.
|
|
Artikel 76 12.
|
Udbydere af kryptoaktivtjenester, der driver en handelsplatform for kryptoaktiver, påbegynder den fuldstændige afvikling af en kryptoaktivtransaktion på distributed ledgeren senest 24 timer efter, at transaktionen er gennemført på handelsplatformen, eller i tilfælde af transaktioner, der afvikles uden for distributed ledgeren, ved afslutningen af handelen på dagen for afviklingen.
|
|
Artikel 76 13.
|
Udbydere af kryptoaktivtjenester, der driver en handelsplatform for kryptoaktiver, sikrer, at deres gebyrstrukturer er gennemsigtige, retfærdige og ikkeforskelsbehandlende, og at de ikke tilskynder til at placere, ændre eller annullere ordrer eller gennemføre transaktioner på en måde, der bidrager til ureglementerede handelsvilkår eller markedsmisbrug som omhandlet i afsnit VI.
|
|
Artikel 76 14.
|
Udbydere af kryptoaktivtjenester, der driver en handelsplatform for kryptoaktiver, bibeholder ressourcer og har backupfaciliteter, så de til enhver tid kan rapportere til deres kompetente myndighed.
|
|
Artikel 76 15.
|
Udbydere af kryptoaktivtjenester, der driver en handelsplatform, stiller de relevante data om alle ordrer vedrørende kryptoaktiver, som bekendtgøres gennem deres systemer, til rådighed for den kompetente myndighed i mindst fem år eller giver den kompetente myndighed adgang til ordrebogen, således at den kompetente myndighed er i stand til at overvåge handelen. Disse relevante data skal indeholde ordrens kendetegn, herunder dem, der forbinder en ordre med de udførte transaktioner, som hidrører fra den pågældende ordre.
|
|
Artikel 76 16.
|
ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på nærmere at præcisere:
a)
den måde, hvorpå gennemsigtighedsoplysninger, herunder detaljeringsgraden af de oplysninger, der stilles til rådighed for offentligheden som omhandlet i stk. 1, 9 og 10, skal tilbydes
b)
indholdet og formatet af de ordrebøger, der skal føres, jf. stk. 15.
ESMA forelægger de i første afsnit omhandlede udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 30. juni 2024. Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i nærværende stykkes første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|