+Artikel 10 2
|
Artikel 10 2
2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis et af følgende forhold gør sig gældende:
|
a)
|
den registrerede har givet udtrykkeligt samtykke til behandling af disse personoplysninger til et eller flere specifikke formål, medmindre det i EU-retten er fastsat, at det i stk. 1 omhandlede forbud ikke kan hæves med den registreredes samtykke
|
|
b)
|
behandlingen er nødvendig for at overholde den dataansvarliges eller den registreredes arbejds-, sundheds- og socialretlige forpligtelser og specifikke rettigheder, for så vidt den har hjemmel i EU-retten, som giver fornødne garantier for den registreredes grundlæggende rettigheder og interesser
|
|
c)
|
behandlingen er nødvendig for at beskytte den registreredes eller en anden fysisk persons vitale interesser i tilfælde, hvor den registrerede fysisk eller juridisk ikke er i stand til at give samtykke
|
|
d)
|
behandlingen foretages af et organ, der ikke arbejder med gevinst for øje, og som udgør en enhed, der er integreret i en af Unionens institutioner eller et af Unionens organer, og hvis sigte er af politisk, filosofisk, religiøs eller faglig art, som led i organets legitime aktiviteter og med de fornødne garantier, og på betingelse af at behandlingen alene vedrører organets medlemmer eller tidligere medlemmer eller personer, der på grund af organets formål er i regelmæssig kontakt hermed, og at oplysningerne ikke videregives uden for organet uden den registreredes samtykke
|
|
e)
|
behandlingen vedrører personoplysninger, som tydeligvis er offentliggjort af den registrerede
|
|
f)
|
behandlingen er nødvendig, for at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller når EU-Domstolen handler under udførelsen af sine judicielle opgaver
|
|
g)
|
behandlingen er nødvendig af hensyn til væsentlige samfundsinteresser på grundlag af EU-retten og står i rimeligt forhold til det mål, der forfølges, respekterer det væsentligste indhold af retten til databeskyttelse og sikrer passende og specifikke foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes grundlæggende rettigheder og interesser
|
|
h)
|
behandlingen er nødvendig med henblik på forebyggende medicin eller arbejdsmedicin til vurdering af arbejdstagerens erhvervsevne, medicinsk diagnose, ydelse af social- og sundhedsomsorg eller -behandling eller forvaltning af social- og sundhedsomsorg og -tjenester på grundlag af EU-retten eller i henhold til en kontrakt med en sundhedsperson og underlagt de betingelser og garantier, der er omhandlet i stk. 3
|
|
i)
|
behandlingen er nødvendig af hensyn til samfundsinteresser på folkesundhedsområdet, f.eks. beskyttelse mod alvorlige grænseoverskridende sundhedsrisici eller sikring af høje kvalitets- og sikkerhedsstandarder for sundhedspleje og lægemidler eller medicinsk udstyr på grundlag af EU-retten, som fastsætter passende og specifikke foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes rettigheder og frihedsrettigheder, navnlig tavshedspligt, eller
|
|
j)
|
behandlingen er nødvendig til arkivformål i samfundets interesse, til videnskabelige eller historiske forskningsformål eller til statistiske formål på grundlag af EU-retten og står i rimeligt forhold til det mål, der forfølges, respekterer det væsentligste indhold af retten til databeskyttelse og sikrer passende og specifikke foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes grundlæggende rettigheder og interesser.
|
1. Oversigt
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|