+Artikel 16 Oplysningspligt, hvis personoplysninger ikke er indsamlet hos den registrerede
---+Artikel 16 1
---+Artikel 16 2
---+Artikel 16 3
---+Artikel 16 4
---+Artikel 16 5
---+Artikel 16 6

Artikel 16 Oplysningspligt, hvis personoplysninger ikke er indsamlet hos den registrerede

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 16 1

1.   Hvis personoplysningerne ikke er indsamlet hos den registrerede, giver den dataansvarlige den registrerede følgende oplysninger:

a)

identitet på og kontaktoplysninger for den dataansvarlige

b)

kontaktoplysninger for databeskyttelsesrådgiveren

c)

formålene med den behandling, som personoplysningerne skal bruges til, samt retsgrundlaget for behandlingen

d)

de berørte kategorier af personoplysninger

e)

eventuelle modtagere eller kategorier af modtagere af personoplysningerne

f)

hvor det er relevant, at den dataansvarlige agter at overføre personoplysninger til en modtager i et tredjeland eller en international organisation, og om hvorvidt Kommissionen har truffet afgørelse om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet, eller i tilfælde af overførsler i henhold til artikel 48, henvisning til de fornødne eller passende garantier, og hvordan der kan fås en kopi heraf, eller hvor de er blevet gjort tilgængelige.

Artikel 16 2

2.   Ud over de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, giver den dataansvarlige den registrerede følgende yderligere oplysninger, der er nødvendige for at sikre en rimelig og gennemsigtig behandling for så vidt angår den registrerede:

a)

det tidsrum, hvor personoplysningerne vil blive opbevaret, eller hvis dette ikke er muligt, de kriterier, der anvendes til at fastlægge dette tidsrum

b)

retten til at anmode den dataansvarlige om indsigt i og berigtigelse eller sletning af personoplysninger eller begrænsning af behandling vedrørende den registrerede eller, hvor det er relevant, retten til at gøre indsigelse mod behandling eller retten til dataportabilitet

c)

når behandling er baseret på artikel 5, stk. 1, litra d), eller artikel 10, stk. 2, litra a), retten til at trække samtykke tilbage på ethvert tidspunkt, uden at dette berører lovligheden af behandling, der er baseret på samtykke, inden tilbagetrækning heraf

d)

retten til at indgive en klage til Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse

e)

hvilken kilde personoplysningerne hidrører fra, og eventuelt hvorvidt de stammer fra offentligt tilgængelige kilder

f)

forekomsten af automatiske afgørelser, herunder profilering, som omhandlet i artikel 24, stk. 1 og 4, og i disse tilfælde som minimum meningsfulde oplysninger om logikken heri samt betydningen og de forventede konsekvenser af en sådan behandling for den registrerede.

Artikel 16 3

3.   Den dataansvarlige giver de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1 og 2:

a)

inden for en rimelig frist efter indsamlingen af personoplysningerne, men senest inden for en måned under hensyn til de specifikke forhold, som personoplysningerne er behandlet under,

b)

hvis personoplysningerne skal bruges til at kommunikere med den registrerede, senest på tidspunktet for den første kommunikation med den registrerede, eller

c)

hvis personoplysningerne er bestemt til videregivelse til en anden modtager, senest når personoplysningerne videregives første gang.

Artikel 16 4

4.   Hvis den dataansvarlige agter at viderebehandle personoplysningerne til et andet formål end det, hvortil de er indsamlet, giver den dataansvarlige forud for denne viderebehandling den registrerede oplysninger om dette andet formål samt andre relevante yderligere oplysninger, jf. stk. 2.

Artikel 16 5

5.   Stk. 1-4 finder ikke anvendelse, hvis og i det omfang:

a)

den registrerede allerede er bekendt med oplysningerne

b)

meddelelse af sådanne oplysninger viser sig umulig eller vil kræve en uforholdsmæssigt stor indsats, navnlig i forbindelse med behandling til arkivformål i samfundets interesse, til videnskabelige eller historiske forskningsformål eller til statistiske formål, eller i det omfang den forpligtelse, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, sandsynligvis vil gøre det umuligt eller i alvorlig grad vil hindre opfyldelse af formålene med denne behandling

c)

indsamling eller videregivelse udtrykkeligt er fastsat i EU-retten, som fastsætter passende foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes legitime interesser, eller

d)

personoplysningerne skal forblive fortrolige som følge af tavshedspligt i henhold til EU-retten, herunder lovbestemt tavshedspligt.

Artikel 16 6

6.   I de tilfælde, der er omhandlet i stk. 5, litra b), træffer den dataansvarlige passende foranstaltninger til at beskytte den registreredes rettigheder og frihedsrettigheder og legitime interesser, herunder gøre oplysningerne offentligt tilgængelige.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav