+Artikel 50 Undtagelser i særlige situationer
---+Artikel 50 1
---+Artikel 50 2
---+Artikel 50 3
---+Artikel 50 4
---+Artikel 50 5
---+Artikel 50 6

Artikel 50 Undtagelser i særlige situationer

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 50 1

1.   I mangel af en afgørelse om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet i henhold til artikel 45, stk. 3, i forordning (EU) 2016/679 eller artikel 36, stk. 3, i direktiv (EU) 2016/680 eller fornødne garantier i henhold til nærværende forordnings artikel 48, må en overførsel eller flere overførsler af personoplysninger til et tredjeland eller en international organisation kun finde sted på en af følgende betingelser:

a)

den registrerede har udtrykkeligt givet samtykke til den foreslåede overførsel efter at være blevet informeret om de mulige risici, som sådanne overførsler kan medføre for den registrerede på grund af den manglende afgørelse om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet eller fornødne garantier

b)

overførslen er nødvendig af hensyn til opfyldelse af en kontrakt mellem den registrerede og den dataansvarlige eller af hensyn til gennemførelse af foranstaltninger, der træffes på den registreredes anmodning forud for indgåelsen af en sådan kontrakt

c)

overførslen er nødvendig af hensyn til indgåelse eller opfyldelse af en kontrakt, der i den registreredes interesse indgås mellem den dataansvarlige og en anden fysisk eller juridisk person

d)

overførslen er nødvendig af hensyn til vigtige samfundsinteresser

e)

overførslen er nødvendig for, at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares

f)

overførslen er nødvendig for at beskytte den registreredes eller andre personers vitale interesser, hvis den registrerede ikke fysisk eller juridisk er i stand til at give samtykke eller

g)

overførslen finder sted fra et register, der ifølge EU-retten er beregnet til at informere offentligheden, og som er tilgængeligt for offentligheden generelt eller for personer, der kan godtgøre at have en legitim interesse heri, men kun i det omfang de ved EU-retten fastsatte betingelser for offentlig tilgængelighed er opfyldt i det konkrete tilfælde.

Artikel 50 2

2.   Stk. 1, litra a), b) og c), finder ikke anvendelse på aktiviteter, der udføres af Unionens institutioner og organer som led i udøvelsen af deres offentligretlige beføjelser.

Artikel 50 3

3.   De samfundsinteresser, der er omhandlet i stk. 1, litra d), skal være anerkendt i EU-retten.

Artikel 50 4

4.   En overførsel i henhold til stk. 1, litra g), må ikke omfatte alle personoplysninger eller hele kategorier af personoplysninger i et register, medmindre det er tilladt ifølge EU-retten. Når et register er beregnet til at blive konsulteret af personer, der har en legitim interesse heri, må overførsel kun ske på anmodning af disse personer, eller hvis de skal være modtagerne.

Artikel 50 5

5.   Hvis der ikke er vedtaget en afgørelse om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet, kan EU-retten af hensyn til vigtige samfundsinteresser udtrykkeligt fastsætte grænser for overførsel af særlige kategorier af personoplysninger til et tredjeland eller en international organisation.

Artikel 50 6

6.   Unionens institutioner og organer underretter Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse om de kategorier af tilfælde, hvor denne artikel er blevet anvendt.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav