+Artikel 8 Tilrettelæggelse af tilladelsesproceduren
---+Artikel 8 1.
---+Artikel 8 2.
---+Artikel 8 3.
---+Artikel 8 4.
---+Artikel 8 5.
---+Artikel 8 6.
|
Artikel 8 Tilrettelæggelse af tilladelsesproceduren
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 8 1.
|
Senest den 23. juni 2022 opdaterer hver medlemsstat, om nødvendigt, den nationale kompetente myndighed, der er udpeget til at være ansvarlig for at lette og koordinere tilladelsesprocessen for projekter på EU-listen.
|
|
Artikel 8 2.
|
Den nationale kompetente myndigheds ansvar, jf. stk. 1, eller de opgaver, der er knyttet til myndigheden, kan uddelegeres eller udføres af en anden myndighed, enten pr. projekt på EU-listen eller pr. kategori af projekt på EU-listen, forudsat at:
a)
den nationale kompetente myndighed underretter Kommissionen om uddelegeringen og at oplysningerne heri offentliggøres af enten den nationale kompetente myndighed eller projektiværksætteren på det websted, der er omhandlet i artikel 9, stk. 7
b)
kun én myndighed er ansvarlig for hvert projekt på EU-listen, og den fungerer som det eneste kontaktpunkt for projektiværksætteren i forløbet op til, at den samlede afgørelse for et givent projekt på EU-listen træffes, og samordner fremlæggelsen af alle relevante dokumenter og oplysninger.
Med forbehold af de tidsfrister, der er fastsat i artikel 10, stk. 1 og 2, kan den nationale kompetente myndighed bibeholde ansvaret for at fastsætte tidsfrister.
|
|
Artikel 8 3.
|
Den nationale kompetente myndighed tager, uden at dette berører de relevante krav i henhold til EU-retten, international ret og, i det omfang den ikke er i modstrid hermed, national ret, skridt til at lette udstedelsen af den samlede afgørelse. Den samlede afgørelse udstedes inden for de frister, der er fastsat i artikel 10, stk. 1 og 2, og i henhold til en af følgende ordninger:
a)
Den integrerede ordning:
Den samlede afgørelse træffes af den nationale kompetente myndighed og er som resultatet af den lovpligtige tilladelsesproces den eneste retligt bindende afgørelse. Berøres andre myndigheder af projektet, kan de i overensstemmelse med national ret fremsætte deres holdninger som input til proceduren, og den nationale kompetente myndighed tager hensyn til dem.
b)
Den koordinerede ordning:
Den samlede afgørelse omfatter en række individuelle retligt bindende afgørelser fra flere berørte myndigheder, som samordnes af den nationale kompetente myndighed. Den nationale kompetente myndighed kan nedsætte en arbejdsgruppe, hvori alle de berørte myndigheder er repræsenterede, med henblik på at udarbejde en detaljeret tidsplan for tilladelsesprocessen i henhold til artikel 10, stk. 6, litra b), og til at overvåge og samordne gennemførelsen heraf. Den nationale kompetente myndighed skal efter høring af de øvrige berørte myndigheder, og i nødvendigt omfang i overensstemmelse med national ret, og uden at det tilsidesætter de i artikel 10, stk. 1 og 2, fastsatte tidsfrister, i hver individuel sag fastsætte en rimelig tidsfrist, inden for hvilken de individuelle afgørelser skal udstedes. Den nationale kompetente myndighed kan træffe en individuel afgørelse på vegne af en anden berørt national myndighed, hvis en afgørelse fra den pågældende myndighed ikke foreligger inden for den fastsatte tidsfrist, og hvis forsinkelsen ikke er behørigt begrundet; eller den nationale kompetente myndighed kan, såfremt der er fastsat bestemmelse herom i national ret, og i det omfang dette er i overensstemmelse med EU-retten, anlægge den betragtning, at en anden national myndighed enten har givet tilladelse til eller afslag på projektet, hvis afgørelsen fra denne myndighed ikke foreligger inden for tidsfristen. Er der fastsat bestemmelse herom i en medlemsstats nationale ret, kan den nationale kompetente myndighed tilsidesætte en individuel afgørelse, der træffes af en anden berørt national myndighed, hvis den finder, at afgørelsen ikke er fyldestgørende begrundet ud fra den tilgrundliggende dokumentation, der forelægges af den pågældende nationale myndighed; den nationale kompetente myndighed påser i forbindelse hermed, at de relevante krav i EU-retten og i international ret overholdes, og angiver grundene for sin afgørelse.
c)
Samarbejdsordning:
Den samlede afgørelse koordineres af den nationale kompetente myndighed. Den nationale kompetente myndighed skal efter høring af de øvrige berørte myndigheder, og i nødvendigt omfang i overensstemmelse med national ret, og uden at det tilsidesætter de i artikel 10, stk. 1 og 2, fastsatte tidsfrister, i hver individuel sag fastsætte en rimelig tidsfrist, inden for hvilken de individuelle afgørelser skal udstedes. Myndigheden fører tilsyn med de berørte myndigheders overholdelse af tidsfristerne.
Medlemsstaterne gennemfører ordningerne på en måde, der i henhold til national ret bidrager til den mest effektive og rettidige udstedelse af den samlede afgørelse. De berørte myndigheders kompetence kan enten indarbejdes i den udpegede nationale kompetente myndighed, der er udpeget i overensstemmelse med stk. 1, eller de berørte myndigheder kan, i et vist omfang, bevare deres uafhængige kompetence i overensstemmelse med den respektive tilladelsesordning, som medlemsstaten har valgt i overensstemmelse med dette stykke for at lette udstedelsen af den samlede afgørelse og samarbejde med den nationale kompetente myndighed herom. Forventes den berørte myndigheds individuelle afgørelse ikke truffet inden tidsfristens udløb, skal den pågældende myndighed straks underrette den nationale kompetente myndighed og angive grundene til forsinkelsen. Den nationale kompetente myndighed fastsætter derefter en ny tidsfrist for, hvornår den individuelle afgørelse skal træffes, under overholdelse af de overordnede tidsfrister, der er fastsat i artikel 10, stk. 1 og 2. Medlemsstaterne vælger blandt de tre ordninger, der er omhandlet i første afsnit, litra a), b) og c), til at lette og samordne deres procedurer og vælger at gennemføre den mest virkningsfulde ordning i lyset af de nationale særtræk ved deres planlægnings- og tilladelsesprocesser. Vælger en medlemsstat samarbejdsordningen, skal den underrette Kommissionen om begrundelsen for sit valg.
|
|
Artikel 8 4.
|
Medlemsstaterne kan anvende ordningerne fastsat i stk. 3 til onshore- og offshoreprojekter på EU-listen.
|
|
Artikel 8 5.
|
Forudsætter et projekt på EU-listen, at der træffes afgørelser i to eller flere medlemsstater, tager de relevante nationale kompetente myndigheder alle nødvendige skridt til at sikre et effektivt samarbejde og effektiv indbyrdes kommunikation, herunder hvad angår de i artikel 10, stk. 6 omhandlede bestemmelser. Medlemsstaterne bestræber sig på at etablere fælles procedurer, især med hensyn til vurderingen af miljøpåvirkninger.
|
|
Artikel 8 6.
|
De relevante nationale kompetente myndigheder i de medlemsstater, der er involveret i et projekt på EU-listen, der tilhører en af de prioriterede offshorenetkorridorer fastsat i bilag I, afsnit 2, udpeger i fællesskab et unikt kontaktpunkt for projektiværksættere for hvert projekt, som skal have ansvaret for at lette udvekslingen af oplysninger mellem de nationale kompetente myndigheder om tilladelsesprocessen for projektet med henblik på at lette denne proces såvel som de relevante nationale kompetente myndigheders udstedelse af afgørelser. De unikke kontaktpunkter kan fungere som en database, der samler eksisterende dokumenter vedrørende projekterne.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|