+Artikel 18 Projekter, som er berettiget til finansiel støtte fra Unionen i henhold til forordning (EU) 2021/1153
---+Artikel 18 1.
---+Artikel 18 2.
---+Artikel 18 3.
---+Artikel 18 4.
---+Artikel 18 5.

Artikel 18 Projekter, som er berettiget til finansiel støtte fra Unionen i henhold til forordning (EU) 2021/1153

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 18 1.
Projekter af fælles interesse, der er omfattet af energiinfrastrukturkategorierne i artikel 24 og bilag II, kan komme i betragtning til finansiel støtte fra Unionen i form af tilskud til undersøgelser og finansielle instrumenter.
Artikel 18 2.

Projekter af fælles interesse, der er omfattet af energiinfrastrukturkategorierne i artikel 24 og i bilag II, punkt 1, litra a), b), c), d) og f), og punkt 3, kan også komme i betragtning til finansiel støtte fra Unionen i form af tilskud til anlægsarbejder, hvis de opfylder samtlige følgende kriterier:

a) 

den projektspecifikke cost-benefit-analyse udarbejdet i henhold til artikel 16, stk. 4, litra a), dokumenterer tilstedeværelsen af betydelige positive eksternaliteter såsom forsyningssikkerhed, systemfleksibilitet, solidaritet eller innovation

b) 

projektet har modtaget en afgørelse om grænseoverskridende omkostningsfordeling i henhold til artikel 16, eller for projekter af fælles interesse, der er omfattet af energiinfrastrukturkategorien i bilag II, punkt 3, hvis de ikke falder ind under de nationale regulerende myndigheders kompetence, og som derfor ikke modtager en afgørelse om grænseoverskridende omkostningsfordeling, skal projektet have til formål at tilvejebringe tjenester på tværs af grænserne, teknologisk innovation og sikkerhed i netdriften på tværs af grænserne

c) 

projektet kan ikke finansieres af markedet eller gennem den reguleringsmæssige ramme i overensstemmelse med forretningsplanen og andre vurderinger, navnlig dem, der er foretaget af mulige investorer, kreditorer eller af den nationale regulerende myndighed, idet der tages hensyn til en eventuel afgørelse om incitamenter og grundene hertil, jf. artikel 17, stk. 2, ved vurderingen af projektets behov for finansiel støtte fra Unionen.

Artikel 18 3.
Projekter af fælles interesse, der gennemføres i overensstemmelse med procedurerne, der er omhandlet i artikel 5, stk. 7, litra d), er også berettiget til finansiel støtte fra Unionen i form af tilskud til anlægsarbejder, hvis de opfylder kriterierne i denne artikels stk. 2.
Artikel 18 4.
Projekter af fælles interesse, der er omfattet af energiinfrastrukturkategorierne i bilag II, punkt 1, litra e), punkt 2 og punkt 5, er også berettiget til finansiel støtte fra Unionen i form af tilskud til anlægsarbejder, hvis de berørte projektiværksættere i en evaluering gennemført af den relevante nationale myndighed eller den nationale regulerende myndighed, hvor dette er relevant, klart kan påvise projekternes betydelige positive eksternaliteter, såsom forsyningssikkerhed, systemfleksibilitet, solidaritet eller innovation, og deres manglende kommercielle bæredygtighed i henhold til cost-benefit-analysen, forretningsplanen og andre vurderinger, som navnlig er foretaget af mulige investorer eller kreditorer eller, hvis dette er relevant, af en national regulerende myndighed.
Artikel 18 5.
Denne artikel finder tilsvarende anvendelse på projekter af gensidig interesse.

Projekter af gensidig interesse er berettiget til finansiel støtte fra Unionen på de betingelser, der er fastsat i artikel 5, stk. 2, i forordning (EU) 2021/1153. For så vidt angår tilskud til anlægsarbejder er projekter af gensidig interesse berettiget til finansiel støtte fra Unionen, forudsat at de opfylder kriterierne i nærværende artikels stk. 2, og at projektet bidrager til Unionens overordnede energi- og klimapolitiske mål.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav