+BILAG VI RETNINGSLINJER FOR GENNEMSIGTIGHED OG OFFENTLIG DELTAGELSE

BILAG VI RETNINGSLINJER FOR GENNEMSIGTIGHED OG OFFENTLIG DELTAGELSE




BILAG VI

RETNINGSLINJER FOR GENNEMSIGTIGHED OG OFFENTLIG DELTAGELSE

1) Den i artikel 9, stk. 1, nævnte proceduremanual skal mindst indeholde:

a) 

specifikationer for de relevante dele af lovgivningen, herunder miljølovgivning, som beslutninger og udtalelser er baseret på, for de forskellige typer relevante projekter af fælles interesse

b) 

listen over relevante beslutninger og udtalelser, der skal indhentes

c) 

navne og kontaktoplysninger for den kompetente myndighed, andre berørte myndigheder og vigtige berørte interessenter

d) 

arbejdsgangen med en beskrivelse af hvert trin i processen, herunder en vejledende tidsplan og en kortfattet oversigt over beslutningsprocessen for de forskellige typer projekter af fælles interesse

e) 

oplysninger om omfanget, strukturen og detaljeringsgraden af dokumenter, der skal indgives sammen med en ansøgning om en afgørelse, herunder en tjekliste

f) 

i hvilken fase og med hvilke midler den brede offentlighed kan deltage i processen

g) 

hvordan den kompetente myndighed, andre berørte myndigheder og projektiværksættere skal påvise, at de under den offentlige høring udtrykte synspunkter blev taget i betragtning, f.eks. ved at vise, hvilke ændringer der blev foretaget vedrørende placering og udformning af projektet, eller ved at angiver grundene til, at sådanne udtalelser ikke er taget i betragtning

h) 

så vidt muligt oversættelser af dens indhold på alle de nabomedlemsstaters sprog, som skal gennemføres i samarbejde med de relevante nabomedlemsstater.

2) Den detaljerede tidsplan, der er omhandlet i artikel 10, stk. 6, litra b), skal som minimum angive følgende:

a) 

afgørelser, der skal træffes, og udtalelser, der skal indhentes

b) 

de myndigheder, interessenter og den del af offentligheden, som forventes at blive berørt

c) 

de forskellige etaper af proceduren og deres varighed

d) 

større milepæle, der skal nås, og deres frister i forhold til den samlede afgørelse, der skal træffes

e) 

de ressourcer, som myndighederne har planlagt, og eventuelle yderligere ressourcebehov.

3) Uden at det berører kravene til offentlige høringer i henhold til miljølovgivningen anvendes følgende principper med sigte på at øge offentlighedens deltagelse i tilladelsesprocessen og sikre forudgående information og dialog med offentligheden:

a) 

de interessenter, der berøres af et projekt af fælles interesse, herunder relevante nationale, regionale og lokale myndigheder, jordbesiddere og borgere, der bor i nærheden af projektet, den brede offentlighed og disses foreninger, organisationer eller grupper, informeres udførligt og høres i en tidlig fase, på en inkluderende måde, hvor potentielle betænkeligheder hos offentligheden stadig kan tages i betragtning på en åben og gennemsigtig måde. Den kompetente myndighed støtter i givet fald aktivt de aktiviteter, der gennemføres af projektiværksætteren

b) 

de kompetente myndigheder sikrer, at offentlige høringer for projekter af fælles interesse så vidt muligt afholdes samlet, herunder offentlige høringer, der allerede kræves i henhold til national lovgivning. Hver offentlig høring skal behandle alle emner, der er relevante for den pågældende fase af proceduren, og et emne, der er relevant for denne specifikke fase af proceduren, behandles ikke i mere end én offentlig høring; én offentlig høring kan imidlertid finde sted på flere forskellige geografiske steder. De emner, der behandles i en offentlig høring, skal være tydeligt angivet i meddelelsen om den offentlige høring

c) 

bemærkninger og indsigelser modtages kun fra begyndelsen af den offentlige høring og indtil udløbet af fristen

d) 

projektiværksætterne skal sikre, at høringer afholdes i en periode, der åbner mulighed for en åben og inkluderende offentlig deltagelse.

4) Konceptet for offentlighedens deltagelse skal mindst indeholde oplysninger om:

a) 

de berørte interesseparter, som høres

b) 

de påtænkte foranstaltninger, herunder foreslåede steder og datoer for særlige møder

c) 

tidsplanen

d) 

de menneskelige ressourcer, der er allokeret til forskellige opgaver.

5) I forbindelse med den offentlige høring, der skal gennemføres før indsendelse af ansøgningen, skal de relevante parter som minimum:

a) 

inden starten på høringen offentliggøre en informationsfolder på højst 15 sider i elektronisk og, hvis det er relevant, trykt form, som klart og koncist giver en oversigt over formålet med projektet og en foreløbig tidsplan for projektets udviklingsstadier, den nationale netudviklingsplan, alternative linjeføringer, som overvejes, typer og karakteristika ved den potentielle virkning, herunder grænseoverskridende virkning, og mulige modvirkningsforanstaltninger, en sådan informationsfolder skal offentliggøres inden høringen og skal indeholde en liste over webadresserne til det websted for projektet af fælles interesse, som er omhandlet i artikel 9, stk. 7, den gennemsigtighedsplatform, der er omhandlet i artikel 23, og den proceduremanual, der er omhandlet i punkt 1 i dette bilag

b) 

offentliggøre oplysningerne om høringen på webstedet for projektet af fælles interesse, der er omhandlet i artikel 9, stk. 7, på opslagstavlerne for de lokale myndigheders kontorer og via mindst én eller, hvis det er relevant, to lokale mediekanaler

c) 

i skriftlig eller elektronisk form invitere de relevante berørte interessenter, foreninger, organisationer og grupper til særlige møder med henblik på drøftelse af betænkeligheder.

6) Projekters websted, som nævnt i artikel 9, stk. 7, skal som minimum offentliggøre følgende oplysninger:

a) 

datoen for den seneste opdatering af projektets websted

b) 

oversættelser af dets indhold på alle sprog i de medlemsstater, der er berørt af projektet, eller hvor projektet har en betydelig grænseoverskridende virkning i overensstemmelse med bilag IV, punkt 1

c) 

informationsfolderen, der er nævnt i punkt 5, ajourført med de nyeste oplysninger om projektet

d) 

et ikketeknisk og regelmæssigt ajourført resumé, der afspejler den aktuelle status for projektet, herunder geografiske oplysninger, og som i tilfælde af ajourføringer tydeligt angiver ændringer i forhold til tidligere versioner

e) 

gennemførelsesplanen som beskrevet i artikel 5, stk. 1, ajourført med de nyeste oplysninger om projektet

f) 

de midler, som Unionen tildeler og udbetaler til projektet

g) 

planlægning af projektet og den offentlige høring, der tydeligt angiver datoer og placeringer for offentlige høringer og de påtænkte emner, der er relevante for disse høringer

h) 

kontaktoplysninger med henblik på at få yderligere oplysninger eller dokumenter

i) 

kontaktoplysninger med henblik på at fremsætte kommentarer og indvendinger under offentlige høringer.

1. Oversigt

,
Titel Regulering

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav