+Artikel 12d 2a.

Artikel 12d 2a.

Afviklingsinstansen fastsætter ikke det krav, der er omhandlet i artikel 12a, stk. 1, for likvidationsenheder.

Uanset første afsnit kan afviklingsinstansen vurdere, om det er berettiget at fastsætte det i artikel 12a, stk. 1, omhandlede krav til en likvidationsenhed på individuelt grundlag i form af et beløb, der overstiger det beløb, der er tilstrækkeligt til at absorbere tab i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 2, litra a). Afviklingsinstansen tager i sin vurdering navnlig hensyn til eventuel indvirkning på den finansielle stabilitet og eventuel indvirkning på risikoen for afsmitning på det finansielle system, herunder med hensyn til indskudsgarantiordningernes finansieringskapacitet. Hvis afviklingsinstansen fastsætter det i artikel 12a, stk. 1, omhandlede krav, opfylder likvidationsenheden nævnte krav ved at anvende en eller flere af følgende:

a) 

kapitalgrundlag

b) 

passiver, der opfylder kriterierne i artikel 72a i forordning (EU) nr. 575/2013, med undtagelse af artikel 72b, stk. 2, litra b) og d), i nævnte forordning

c) 

de passiver, der er omhandlet i artikel 12c, stk. 2.

Artikel 77, stk. 2, og artikel 78a i forordning (EU) nr. 575/2013 finder ikke anvendelse på likvidationsenheder, for hvilke afviklingsinstansen ikke har fastlagt det krav, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 12a, stk. 1.

Besiddelser af kapitalgrundlagsinstrumenter og nedskrivningsrelevante passivinstrumenter udstedt af datterselskabsinstitutter, som er likvidationsenheder, for hvilke afviklingsinstansen ikke har fastlagt det krav, der er omhandlet i artikel 12a, stk. 1, fratrækkes ikke i henhold til artikel 72e, stk. 5, i forordning (EU) nr. 575/2013.

Uanset fjerde afsnit fratrækker et institut eller en enhed som omhandlet i artikel 2, der ikke selv er en afviklingsenhed, men er datterselskab af en afviklingsenhed eller en tredjelandsenhed, der ville være en afviklingsenhed, hvis den var etableret i Unionen, sine besiddelser af kapitalgrundlagsinstrumenter udstedt i datterselskabsinstitutter, der tilhører samme afviklingskoncern, og som er likvidationsenheder, for hvilke afviklingsinstansen ikke har fastlagt det krav, der er omhandlet i artikel 12a, stk. 1, hvis det samlede beløb af disse besiddelser er lig med eller overstiger 7 % af det samlede beløb af dets eller dens kapitalgrundlag og passiver, der opfylder kriterierne i artikel 12g, stk. 2, beregnet årligt pr. 31. december som et gennemsnit over de foregående 12 måneder.

1. Oversigt

,
Titel Regulering

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav