Artikel 46 Beføjelse til at fuldbyrde krisestyringsforanstaltninger i andre medlemsstater

1.   Medlemsstaterne sikrer, når en overførsel af aktier, andre ejerskabsinstrumenter eller aktiver, rettigheder eller passiver omfatter aktiver, der befinder sig i en anden medlemsstat end den medlemsstat, hvor afviklingsmyndigheden har kompetence, eller omfatter rettigheder eller passiver, der er omfattet af lovgivningen i en anden medlemsstat end den medlemsstat, hvor afviklingsmyndigheden har kompetence, at overførslen er gyldig i henhold til lovgivningen i denne anden medlemsstat.

2.   Medlemsstaterne giver den afviklingsmyndighed, der har foretaget eller agter at foretage overførslen, enhver passende støtte med henblik på at sikre, at aktier eller andre ejerskabsinstrumenter eller aktiver, rettigheder eller passiver overføres til modtageren i henhold til ethvert gældende nationalt lovkrav.

3.   Medlemsstaterne sikrer, at aktionærer, kreditorer og tredjemænd, der er berørt af en overførsel af aktier, andre ejerskabsinstrumenter, aktiver, rettigheder eller passiver som omhandlet i stk. 1, ikke kan forhindre, bestride eller tilsidesætte overførslen i henhold til en lovbestemmelse i den medlemsstat, hvor aktiverne befinder sig, eller i henhold til den lov, der finder anvendelse på aktier, andre ejerskabsinstrumenter, rettigheder eller passiver.

4.   Medlemsstaterne sikrer, at hovedstolen af kapitalinstrumenter, gældsinstrumenter og andre nedskrivningsrelevante passiver nedbringes, eller at sådanne passiver eller instrumenter konverteres i overensstemmelse med afviklingsmyndigheden i en anden medlemsstats udøvelse af nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelser til et selskab, der er under afvikling, hvis de relevante passiver eller instrumenter:

5.   Medlemsstaterne sikrer, at aktionærer og kreditorer, som er berørt af udøvelsen af den i stk. 4 anførte nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelse, ikke kan anfægte nedbringelsen af hovedstolen af instrumentet eller passivet eller i givet fald konverteringen heraf i henhold til lovgivningen i en anden medlemsstat end den medlemsstat, hvor den afviklingsmyndighed, som har udøvet nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelserne, er etableret.

6.   Hver medlemsstat sikrer, at alle af følgende forhold fastsættes i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvor afviklingsmyndigheden har kompetence: