+Artikel 56 Værdiansættelse af forskel i behandlingen
---+Artikel 56 1
---+Artikel 56 2
---+Artikel 56 3
---+Artikel 56 4

Artikel 56 Værdiansættelse af forskel i behandlingen

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 56 1

1.   Medlemsstaterne sikrer, at en uafhængig person hurtigst muligt, efter at en afviklingshandling eller afviklingshandlinger er blevet iværksat, foretager en værdiansættelse med henblik på at vurdere, om aktionærer, forsikringstagere, begunstigede, skadesanmeldere og andre kreditorer ville have modtaget en bedre behandling, hvis det selskab, der er under afvikling, havde været underlagt almindelig insolvensbehandling. Denne værdiansættelse adskiller sig fra den værdiansættelse, der foretages i henhold til artikel 23.

Artikel 56 2

2.   Den værdiansættelse, der er omhandlet i stk. 1, angiver:

a)

den behandling, som aktionærer, forsikringstagere, begunstigede, skadesanmeldere og andre kreditorer eller relevante forsikringsgarantiordninger ville have modtaget, hvis det selskab, der er under afvikling, over for hvilket en afviklingshandling eller afviklingshandlinger er blevet iværksat, havde været underlagt almindelig insolvensbehandling på det tidspunkt, hvor den i artikel 64 omhandlede afgørelse blev truffet

b)

den faktiske behandling, som aktionærer, forsikringstagere, begunstigede, skadesanmeldere og andre kreditorer i det selskab, der er under afvikling, har modtaget i forbindelse med afviklingen

c)

om der er nogen forskel mellem behandlingen i litra a) og behandlingen i litra b).

Artikel 56 3

3.   Værdiansættelsen skal:

a)

tage udgangspunkt i, at det selskab, der er under afvikling, over for hvilket en afviklingshandling eller afviklingshandlinger er blevet iværksat, ville havde været underlagt almindelig insolvensbehandling på det tidspunkt, hvor den i artikel 64 omhandlede afgørelse blev truffet

b)

tage udgangspunkt i, at afviklingshandlingen eller afviklingshandlingerne ikke var blevet iværksat

c)

tage hensyn til et kommercielt rimeligt skøn over genanskaffelsesomkostningerne, herunder mægler- og afslutningsgebyrer, for allerede købte policer for passende grupper af forsikringstagere på det tidspunkt, hvor den i artikel 64 omhandlede afgørelse blev truffet

d)

se bort fra enhver ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige til det selskab, der er under afvikling.

Artikel 56 4

4.   EIOPA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere den metode, der skal anvendes til den værdiansættelse, som er omhandlet i nærværende artikel, navnlig metoden til at vurdere den behandling, som aktionærer, forsikringstagere, begunstigede, skadesanmeldere og andre kreditorer ville have modtaget, hvis det selskab, der er under afvikling, havde været underlagt insolvensbehandling på det tidspunkt, hvor den i artikel 64 omhandlede afgørelse blev truffet, og metoden til at skønne genanskaffelsesomkostningerne.

EIOPA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 29. juli 2027.

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere dette direktiv ved at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav