Artikel 31
Vedtager Kommissionen i henhold til artikel 8, stk. 5, artikel 10, stk. 2 eller artikel 13, stk. 5, reguleringsmæssige tekniske standarder, der er de samme som de udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som de europæiske tilsynsmyndigheder har forelagt, er den frist, inden for hvilken Europa-Parlamentet og Rådet kan gøre indsigelse mod disse reguleringsmæssige tekniske standarder, uanset artikel 13, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 1093/2010, forordning (EU) nr. 1094/2010 og forordning (EU) nr. 1095/2010 og for at tage hensyn til kompleksiteten og omfanget af de deri berørte emner, to måneder fra meddelelsesdatoen. Fristen kan forlænges én gang med én måned på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.