+Artikel 8 Basisprospektet
---+Artikel 8 1.
---+Artikel 8 2.
---+Artikel 8 3.
---+Artikel 8 4.
---+Artikel 8 5.
---+Artikel 8 6.
---+Artikel 8 7.
---+Artikel 8 8.
---+Artikel 8 9.
---+Artikel 8 10.
---+Artikel 8 11.

Artikel 8 Basisprospektet

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 8 1.
For værdipapirer, der ikke er kapitalandele, herunder alle former for warrants, kan prospektet efter valg foretaget af udstederen, udbyderen eller den person, der anmoder om optagelsen til handel på et reguleret marked, bestå af et basisprospekt, der indeholder de nødvendige oplysninger om udstederen og de værdipapirer, der udbydes til offentligheden, eller som skal optages til handel på et reguleret marked.
Artikel 8 2.

Et basisprospekt skal indeholde følgende oplysninger:

a) 

en »skabelon for de endelige vilkår«, som skal udfyldes i forbindelse med hver udstedelse, og som angiver de valgmuligheder, der er til rådighed med hensyn til de oplysninger, der vil blive fastsat i de endelige vilkår for udbuddet

b) 

adressen på det websted, hvor de endelige vilkår vil blive offentliggjort.

Artikel 8 3.
Hvis et basisprospekt indeholder valgmuligheder med hensyn til de oplysninger, der kræves i den relevante værdipapirnote, skal det fastsættes i de endelige vilkår, hvilke af valgmulighederne der er relevante for den pågældende udstedelse ved en henvisning til de relevante afsnit i basisprospektet eller ved en gentagelse af disse oplysninger.
Artikel 8 4.

De endelige vilkår udformes som et separat dokument eller indgår i basisprospektet eller i et tillæg hertil. De endelige vilkår udarbejdes i en let analyserbar og forståelig form.

De endelige vilkår indeholder kun oplysninger om værdipapirnoten og anvendes ikke til at supplere basisprospektet. I sådanne tilfælde finder artikel 17, stk. 1, litra b), anvendelse.

Artikel 8 5.

Er de endelige vilkår hverken inkluderet i basisprospektet eller i et tillæg, skal udsteder gøre dem tilgængelige for offentligheden i overensstemmelse med ordningerne i artikel 21 og indgive dem til hjemlandets kompetente myndighed så hurtigt som praktisk muligt efter udbuddet af værdipapirer til offentligheden og om muligt inden påbegyndelsen af udbuddet af værdipapirer til offentligheden eller optagelsen til handel på et reguleret marked.

I de endelige vilkår indsættes en klar og tydelig erklæring, som angiver:

a) 

at de endelige vilkår er udarbejdet med henblik på denne forordning og skal læses i sammenhæng med basisprospektet og et eventuelt tillæg hertil for at få alle de relevante oplysninger

b) 

hvor basisprospektet og et eventuelt tillæg hertil er offentliggjort i overensstemmelse med ordningerne i artikel 21

c) 

at et resumé af den konkrete udstedelse er knyttet som bilag til de endelige vilkår.

Artikel 8 6.

Et basisprospekt kan udarbejdes som et enkelt dokument eller særskilte dokumenter.

Hvis udstederen, udbyderen eller den person, der anmoder om optagelse til handel på et reguleret marked, har indgivet et registreringsdokument for værdipapirer, der ikke er kapitalandele, eller et universelt registreringsdokument i henhold til artikel 9 og vælger at udarbejde et basisprospekt, skal basisprospektet bestå af følgende:

a) 

de oplysninger, der indgår i registreringsdokumentet eller det universelle registreringsdokument

b) 

de oplysninger, som ellers ville indgå i den relevante værdipapirnote med undtagelse af de endelige vilkår, hvis de endelige vilkår ikke indgår i basisprospektet.

Artikel 8 7.
De specifikke oplysninger om de forskellige værdipapirer i basisprospektet skal være klart adskilt.
Artikel 8 8.
Der udarbejdes først et resumé, når de endelige vilkår indgår i basisprospektet eller et tillæg hertil eller er indgivet, og dette resumé skal være specifikt for den konkrete udstedelse.
Artikel 8 9.

Resuméet af den konkrete udstedelse er undergivet samme krav som de endelige vilkår som fastsat i denne artikel og knyttes som bilag til dem.

Resuméet af den konkrete udstedelse skal overholde artikel 7 og indeholde følgende:

a) 

nøgleoplysningerne i basisprospektet, herunder nøgleoplysningerne om udstederen

b) 

nøgleoplysningerne i de relevante endelige vilkår, herunder de nøgleoplysninger, der ikke indgik i basisprospektet.

Hvis de endelige vilkår vedrører flere værdipapirer, som kun er forskellige med hensyn til visse yderst begrænsede detaljer, såsom prisen ved udstedelse eller forfaldsdatoen, kan der vedlægges et enkelt resumé af den konkrete udstedelse for alle disse værdipapirer, forudsat at de oplysninger, der henviser til de forskellige værdipapirer, er klart adskilt.

Artikel 8 10.
Oplysningerne i basisprospektet suppleres om nødvendigt i overensstemmelse med artikel 23.
Artikel 8 11.

Et udbud af værdipapirer til offentligheden kan videreføres efter udløbet af det basisprospekt, der dannede grundlag for udbuddet, forudsat at et efterfølgende basisprospekt godkendes og offentliggøres senest på det tidligere basisprospekts sidste gyldighedsdato. I de endelige vilkår for et sådant udbud skal der være en tydelig advarsel på den første side, hvor den sidste gyldighedsdato for det tidligere basisprospekt angives, og hvor det ligeledes angives, hvor det efterfølgende basisprospekt vil blive offentliggjort. Det efterfølgende basisprospekt skal indeholde eller via henvisning integrere skabelonen for de endelige vilkår for det første basisprospekt og henvise til de endelige vilkår, der er relevante for det videreførte udbud.

En tilbagetrækningsret i henhold til artikel 23, stk. 2, finder ligeledes anvendelse på investorer, der har indvilliget i at købe eller tegne værdipapirer i det tidligere basisprospekts gyldighedsperiode, medmindre de allerede har fået leveret værdipapirerne.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav