+Artikel 18 Udeladelse af oplysninger
---+Artikel 18 1.
---+Artikel 18 2.
---+Artikel 18 3.
---+Artikel 18 4.
|
Artikel 18 Udeladelse af oplysninger
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 18 1.
|
Hjemlandets kompetente myndighed kan tillade, at visse af de oplysninger, der normalt skal indgå i prospektet eller integrerede dele heraf, udelades, hvis den finder, at en af følgende betingelser er opfyldt:
a)
videregivelsen af sådanne oplysninger ville stride mod den offentlige interesse
b)
videregivelsen af sådanne oplysninger ville tilføje udstederen eller en eventuel garant betydelig skade, forudsat at udeladelsen af sådanne oplysninger ikke kan formodes at medføre, at offentligheden vildledes med hensyn til faktiske omstændigheder og forhold, der er afgørende for en velbegrundet vurdering af udstederen eller en eventuel garant og af de rettigheder, der er knyttet til de værdipapirer, som prospektet vedrører
c)
sådanne oplysninger er af mindre betydning for et specifikt udbud eller en specifik optagelse til handel på et reguleret marked og vil ikke indvirke på vurderingen af udstederens, udbyderens eller den eventuelle garants finansielle stilling og forventede udvikling.
Den kompetente myndighed forelægger hvert år ESMA en rapport om de oplysninger, som den har givet tilladelse til at udelade.
|
|
Artikel 18 2.
|
Med forbehold for, at der skal ske en hensigtsmæssig oplysning af investorerne, skal prospektet eller de integrerede dele heraf, hvor visse af de oplysninger, der skal indgå i et prospekt eller de integrerede dele heraf, undtagelsesvis ikke er relevante for udstederens eller en eventuel garants aktivitetsområde eller retlige udformning eller for de værdipapirer, som prospektet vedrører, indeholde andre oplysninger, der svarer til de krævede oplysninger, medmindre der ikke findes sådanne oplysninger.
|
|
Artikel 18 3.
|
Når værdipapirer er garanteret af en medlemsstat, har en udsteder, udbyder eller person, der anmoder om optagelse til handel på et reguleret marked ret til at udelade oplysninger om den pågældende medlemsstat, ved udarbejdelsen af et prospekt i overensstemmelse med artikel 4.
|
|
Artikel 18 4.
|
ESMA kan eller, hvis Kommissionen anmoder herom, skal udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de tilfælde, hvor oplysninger kan udelades i overensstemmelse med stk. 1, og tager i den forbindelse hensyn til de i stk. 1 omhandlede rapporter fra de kompetente myndigheder til ESMA.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|