+Artikel 32 Kompetente myndigheders beføjelser
---+Artikel 32 1.
---+Artikel 32 2.
---+Artikel 32 3.
---+Artikel 32 4.
---+Artikel 32 5.
---+Artikel 32 6.
|
Artikel 32 Kompetente myndigheders beføjelser
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 32 1.
|
For at kunne varetage deres opgaver i henhold til denne forordning skal de kompetente myndigheder i overensstemmelse med national ret som minimum have følgende tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser:
a)
at kræve, at udstedere, udbydere eller personer, der anmoder om optagelse til handel på et reguleret marked, inkluderer yderligere oplysninger i prospektet, hvis dette er nødvendigt af hensyn til investorbeskyttelsen
b)
at kræve, at udstedere, udbydere eller personer, der anmoder om optagelse til handel på et reguleret marked, og personer, der kontrollerer dem eller kontrolleres af dem, tilvejebringer oplysninger og dokumenter
c)
at kræve, at revisorer og medlemmer af udstederens ledelse, udbydere eller personer, der anmoder om optagelse til handel på et reguleret marked, samt finansielle formidlere, der har til opgave at forestå udbuddet af værdipapirer til offentligheden eller søge om optagelse til handel på et reguleret marked, tilvejebringer oplysninger
d)
at stille et udbud af værdipapirer til offentligheden eller en optagelse til handel på et reguleret marked i bero i højst ti på hinanden følgende arbejdsdage, for hver gang der er begrundet mistanke om, at denne forordning er blevet overtrådt
e)
at forbyde eller stille annoncering i bero eller kræve, at udstedere, udbydere, personer, der anmoder om optagelse til handel på et reguleret marked, eller relevante finansielle formidlere indstiller eller stiller annoncering i bero i højst ti på hinanden følgende arbejdsdage, for hver gang der er begrundet mistanke om, at denne forordning er blevet overtrådt
f)
at forbyde et udbud af værdipapirer til offentligheden eller en optagelse til handel på et reguleret marked, hvis de finder, at denne forordning er blevet overtrådt, eller hvis der er begrundet mistanke om, at den vil blive overtrådt
g)
at stille handelen på et reguleret markeden MHF eller en OHF i bero eller kræve, at de relevante regulerede markeder, MHF'er eller OHF'er gør det, i højst ti på hinanden følgende arbejdsdage, for hver gang der er begrundet mistanke om, at denne forordning er blevet overtrådt
h)
at forbyde handel på et reguleret marked, en MHF eller OHF, hvis de finder, at denne forordning er blevet overtrådt
i)
at offentliggøre det forhold, at en udsteder, en udbyder eller en person, der anmoder om optagelse til handel på et reguleret marked, ikke overholder sine forpligtelser
j)
at stille kontrollen af et prospekt forelagt til godkendelse i bero eller stille et udbud af værdipapirer til offentligheden eller optagelsen til handel på et reguleret marked i bero eller begrænse udbuddet eller optagelsen, hvis den kompetente myndighed gør brug af sine beføjelser til at indføre et forbud eller en restriktion i henhold til artikel 42 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 (
18
), indtil forbuddet eller restriktionen er ophørt
k)
at nægte at godkende et prospekt udarbejdet af en bestemt udsteder, udbyder eller person, der anmoder om optagelse til handel på et reguleret marked, i højst fem år, hvis udstederen, udbyderen, eller den person, der anmoder om optagelse til handel på et reguleret marked, har overtrådt denne forordning gentagne gange og alvorligt
l)
at offentliggøre eller kræve, at udstederen offentliggør, alle væsentlige oplysninger, som kan påvirke vurderingen af de værdipapirer, der udbydes til offentligheden eller optages til handel på et reguleret marked, for at sikre investorbeskyttelsen eller et velfungerende marked
m)
at stille handelen med værdipapirerne i bero eller kræve, at det relevante regulerede marked eller den relevante MHF eller OHF gør det, hvis den kompetente myndighed mener, at udstederens situation gør, at handel ville være til skade for investorernes interesser
n)
at gennemføre kontrolbesøg og undersøgelser på andre steder end i fysiske personers private boliger og med henblik herpå skaffe sig adgang til lokaler for at få adgang til dokumenter og andre oplysninger i enhver form, når der er begrundet mistanke om, at dokumenter og andre oplysninger vedrørende genstanden for kontrollen eller undersøgelsen kan være af relevans som bevis for en overtrædelse af denne forordning.
Den kompetente myndighed kan, hvis det er nødvendigt i henhold til national ret, bede de relevante judicielle myndigheder om at tage stilling til anvendelsen af de beføjelser, der er omhandlet i første afsnit.
I tilfælde, hvor godkendelse af et prospekt nægtes i henhold til første afsnit, litra k), underretter den kompetente myndighed ESMA herom, hvorefter ESMA underretter de kompetente myndigheder i andre medlemsstater.
I overensstemmelse med artikel 21 i forordning (EU) nr. 1095/2010 er ESMA berettiget til at deltage i de i første afsnit, litra n), omhandlede kontrolbesøg på stedet, såfremt kontrolbesøgene udføres i fællesskab af to eller flere kompetente myndigheder.
|
|
Artikel 32 2.
|
De kompetente myndigheder udøver deres i stk. 1 omhandlede funktioner og beføjelser på en af følgende måder:
b)
i samarbejde med andre myndigheder
c)
på deres eget ansvar ved delegation til sådanne myndigheder
d)
ved anmodning til de kompetente judicielle myndigheder.
|
|
Artikel 32 3.
|
Medlemsstaterne sikrer, at der er indført passende foranstaltninger, således at de kompetente myndigheder har alle de tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser, der er nødvendige for, at de kan varetage deres opgaver.
|
|
Artikel 32 4.
|
Denne forordning berører ikke love eller forskrifter vedrørende overtagelsestilbud, fusioner og andre transaktioner, der påvirker ejerskabet af eller kontrollen med selskaber, der gennemfører direktiv 2004/25/EF, og som indfører yderligere krav end kravene i denne forordning.
|
|
Artikel 32 5.
|
En person, der stiller oplysninger til rådighed for den kompetente myndighed i overensstemmelse med denne forordning, anses ikke for at have overtrådt nogen af de fortrolighedskrav, som måtte være fastlagt ved kontrakter, love, forskrifter eller administrative bestemmelser, og kan ikke på nogen måde drages til ansvar for en sådan underretning.
|
|
Artikel 32 6.
|
Stk. 1-3 berører ikke en medlemsstats mulighed for at indføre særskilte retlige og administrative ordninger for oversøiske europæiske områder, for hvis forbindelser udadtil den pågældende medlemsstat er ansvarlig.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|