+Artikel 61 Administrative sanktioner og andre foranstaltninger
---+Artikel 61 1.
---+Artikel 61 2.
---+Artikel 61 3.
---+Artikel 61 4.
---+Artikel 61 5.
---+Artikel 61 6.
---+Artikel 61 7.
---+Artikel 61 8.

Artikel 61 Administrative sanktioner og andre foranstaltninger

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 61 1.
Uden at det berører medlemsstaternes ret til at fastsætte og iværksætte strafferetlige sanktioner, fastsætter medlemsstaterne reglerne for og sikrer, at deres kompetente myndigheder kan pålægge administrative sanktioner og andre foranstaltninger for de i artikel 63 definerede tilfælde for de personer, der er ansvarlige for overtrædelse af denne forordning, og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre gennemførelsen heraf. Sådanne sanktioner og andre foranstaltninger skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning.

Medlemsstaterne kan senest den 18. september 2016 beslutte ikke at fastsætte bestemmelser om administrative sanktioner som omhandlet i første afsnit, hvis overtrædelserne omhandlet i nævnte afsnit allerede er genstand for strafferetlige sanktioner i deres nationale ret. Hvis de beslutter dette, skal medlemsstaterne i detaljer underrette Kommissionen og ESMA om de relevante dele af deres strafferet.

Medlemsstaterne skal senest den 18. september 2016 give Kommissionen og ESMA meddelelse om reglerne omhandlet i første afsnit. Medlemsstaterne meddeler uden unødig forsinkelse Kommissionen og ESMA eventuelle senere ændringer heraf.

Artikel 61 2.
De kompetente myndigheder skal kunne anvende administrative sanktioner og andre foranstaltninger over for CSD'er, udpegede kreditinstitutter, og, under overholdelse af de betingelser, der er fastsat i den nationale lovgivning på områder, der ikke er harmoniseret af denne forordning, medlemmerne af deres ledelsesorganer og enhver anden person, som reelt kontrollerer deres aktiviteter, samt enhver anden juridisk eller fysisk person, som i henhold til national lovgivning holdes ansvarlig for en overtrædelse.
Artikel 61 3.
Når de kompetente myndigheder udøver deres sanktionsbeføjelser i de i artikel 63 nævnte tilfælde, arbejder de tæt sammen for at sikre, at de administrative sanktioner og andre foranstaltninger får de virkninger, som er hensigten med denne forordning, ligesom de koordinerer deres indsats for at undgå dobbeltarbejde eller overlapning, når de iværksætter administrative sanktioner og andre foranstaltninger i grænseoverskridende sager i overensstemmelse med artikel 14.
Artikel 61 4.
Hvis medlemsstaterne i henhold til stk. 1 har valgt at fastsætte strafferetlige sanktioner for overtrædelse af de bestemmelser, som er omhandlet i artikel 63, sørger de for, at der er truffet passende foranstaltninger, således at de kompetente myndigheder har alle de nødvendige beføjelser til at holde kontakt med de retslige myndigheder inden for deres jurisdiktion med henblik på at modtage konkrete oplysninger om strafferetlige efterforskninger af eller påbegyndte retssager om mulige overtrædelser af denne forordning og forsyner andre kompetente myndigheder og ESMA med tilsvarende oplysninger, således at de opfylder deres forpligtelse til at samarbejde med hinanden og med ESMA om anvendelsen af denne forordning.
Artikel 61 5.
De kompetente myndigheder kan også samarbejde med andre medlemsstaters kompetente myndigheder med henblik på at lette inddrivelsen af bøder.
Artikel 61 6.
Medlemsstaterne giver årligt ESMA sammenfattede oplysninger vedrørende alle sanktioner og andre foranstaltninger, der er pålagt i henhold til stk. 1. ESMA offentliggør disse oplysninger i en årsrapport.

Hvis medlemsstater har valgt at iværksætte strafferetlige sanktioner i henhold til stk. 1 for overtrædelser af de i artikel 63 omhandlede bestemmelser, forsyner deres kompetente myndigheder årligt ESMA med anonymiserede og sammenfattede oplysninger vedrørende alle strafferetlige efterforskninger, der er iværksat, og strafferetlige sanktioner, der er pålagt. ESMA offentliggør oplysninger om pålagte strafferetlige sanktioner i en årlig rapport.

Artikel 61 7.
Har den kompetente myndighed offentliggjort en administrativ sanktion eller en anden administrativ foranstaltning eller en strafferetlig sanktion, underretter den samtidig ESMA herom.
Artikel 61 8.

De kompetente myndigheder skal udøve deres opgaver og beføjelser i overensstemmelse med deres nationale rammer:

a) 

direkte

b) 

i samarbejde med andre myndigheder

c) 

under myndighedernes ansvar ved uddelegering til enheder, der har fået tildelt opgaver i medfør af denne forordning, eller

d) 

ved anmodning til de kompetente retlige myndigheder.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav