+Artikel 98 Tekniske kriterier for tilsynskontrol og vurdering
---+Artikel 98 1.
---+Artikel 98 2.
---+Artikel 98 3.
---+Artikel 98 4.
---+Artikel 98 5.
---+Artikel 98 5a.
---+Artikel 98 6.
---+Artikel 98 7.
---+Artikel 98 8.
---+Artikel 98 9.
---+Artikel 98 10.

Artikel 98 Tekniske kriterier for tilsynskontrol og vurdering

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 98 1.

Ud over kreditrisiko, markedsrisiko og operationelle risici skal den kontrol og vurdering, der foretages af de kompetente myndigheder i henhold til artikel 97, mindst omfatte:

a) 

resultaterne af den stresstest, som institutterne foretager i overensstemmelse med artikel 177 i forordning (EU) nr. 575/2013 efter en intern ratingbaseret metode

b) 

institutternes eksponering for og forvaltning af koncentrationsrisiko, herunder deres overholdelse af kravene i fjerde del i forordning (EU) nr. 575/2013 og artikel 81 i dette direktiv

c) 

soliditeten, egnetheden og gennemførelsen af de politikker og procedurer, som institutterne har indført til styring af restrisikoen, der er forbundet med brugen af anerkendte kreditrisikoreduktionsteknikker

d) 

hvorvidt instituttets kapitalgrundlag er tilstrækkeligt i forhold til de aktiver, som det har securitiseret, set i forhold til transaktionens økonomiske substans, herunder graden af risikooverførsel

e) 

institutternes eksponering for, måling og styring af likviditetsrisiko, herunder udvikling af analyser af alternative scenarier, forvaltning af risikoafbødningsinstrumenter (navnlig likviditetsbuffernes niveau, sammensætning og kvalitet) og effektive beredskabsplaner

f) 

virkningerne af risikospredning og den måde, hvorpå disse virkninger indgår i risikovurderingssystemet,

g) 

resultaterne af stresstest foretaget af institutter, som anvender en intern model til beregning af kapitalgrundlagskravene i relation til markedsrisikoen i henhold til tredje del, afsnit IV, kapitel 5, i forordning (EU) nr. 575/2013

h) 

den geografiske placering af institutternes eksponeringer

i) 

instituttets forretningsmodel

▼M5 —————

▼M11

k) 

i hvilket omfang institutterne har indført passende politikker og operationelle tiltag vedrørende kvantificerbare delmål og milepæle som fastsat i de planer, der skal udarbejdes i overensstemmelse med artikel 76, stk. 2.

▼B

Artikel 98 2.
Med henblik på stk. 1, litra e), foretager de kompetente myndigheder regelmæssigt en omfattende vurdering af kreditinstitutternes overordnede styring af likviditetsrisikoen og fremmer udviklingen af sunde interne metoder. I forbindelse med gennemførelsen af disse analyser skal de kompetente myndigheder tage hensyn til den rolle, som institutterne spiller på finansmarkederne. De kompetente myndigheder i en medlemsstat tager også behørigt hensyn til de potentielle virkninger, som deres beslutninger kan have på stabiliteten af det finansielle system i alle andre berørte medlemsstater.
Artikel 98 3.
De kompetente myndigheder overvåger, om et institut har ydet implicit støtte til en securitisering. Hvis det viser sig, at et institut har ydet implicit støtte i mere end ét tilfælde, træffer den kompetente myndighed passende foranstaltninger, der afspejler en øget forventning om, at instituttet fremover vil yde støtte til sine securitiseringer og derved ikke opnå en betydelig risikooverførsel.
Artikel 98 4.
Med henblik på den afgørelse, der træffes i henhold til artikel 97, stk. 3, i dette direktiv, vurderer de kompetente myndigheder, ►C2  om de værdireguleringer, der er foretaget for positioner eller porteføljer i handelsbeholdningen, jf. artikel 105 i forordning (EU) nr. 575/2013, gør det muligt ◄ for instituttet at sælge eller afdække sine positioner inden for kort tid uden at lide væsentlige tab under normale markedsvilkår.
Artikel 98 5.
Den kontrol og vurdering, der foretages af de kompetente myndigheder, omfatter institutternes eksponering for renterisici som følge af ikkehandelsmæssige aktiviteter.

Tilsynsbeføjelserne udøves i mindst følgende tilfælde:

a) 

når der er tale om et institut, hvor den økonomiske værdi af dets kapitalgrundlag som omhandlet i artikel 84, stk. 1, falder med mere end 15 % af dets kernekapital som følge af en pludselig og uventet ændring i rentesatserne som anført i et af de seks stødscenarier i forbindelse med tilsyn, som finder anvendelse på renter

b) 

når et institut oplever en stor nedgang i sine nettorenteindtægter som omhandlet i artikel 84, stk. 1, som følge af en pludselig og uventet ændring i rentesatserne som anført i et af de to stødscenarier i forbindelse med tilsyn, som finder anvendelse på renter.

Uanset andet afsnit har de kompetente myndigheder ikke pligt til at udøve tilsynsbeføjelser, hvis de på grundlag af den kontrol og vurdering, der er omhandlet i dette stykke, finder, at instituttets håndtering af renterisiko som følge af ikkehandelsmæssige aktiviteter er hensigtsmæssig, og at instituttet ikke i overdreven grad er eksponeret for renterisiko som følge af ikkehandelsmæssige aktiviteter.

Med henblik på dette stykke forstås ved »tilsynsbeføjelser« beføjelserne i artikel 104, stk. 1, eller beføjelsen til at angive andre modellerings- og parameterantagelser end dem, som EBA har identificeret i medfør af nærværende artikels stk. 5a, litra b), og som skal afspejles af institutterne i deres beregning af den økonomiske værdi af deres kapitalgrundlag i henhold til artikel 84, stk. 1.

Artikel 98 5a.

EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere følgende med henblik på stk. 5:

a) 

de seks stødscenarier i forbindelse med tilsyn, jf. stk. 5, andet afsnit, litra a), og de to stødscenarier i forbindelse med tilsyn, jf. stk. 5, andet afsnit, litra b), som finder anvendelse på renter for hver valuta

b) 

på baggrund af internationalt vedtagne tilsynsmæssige standarder de fælles modellerings- og parameterantagelser, bortset fra adfærdsmæssige antagelser, som institutterne skal afspejle i deres beregninger af den økonomiske værdi af deres kapitalgrundlag, jf. stk. 5, andet afsnit, litra a), begrænset til:

i) 

behandlingen af instituttets eget kapitalgrundlag

ii) 

medtagelse, sammensætning og diskontering af rentefølsomme pengestrømme, som stammer fra instituttets aktiver, passiver og ikkebalanceførte poster, herunder behandling af handelsmargener og andre spændkomponenter

iii) 

anvendelse af dynamiske eller statiske balancemodeller og den deraf følgende behandling af amortiserede og forfaldne positioner

c) 

på baggrund af internationalt vedtagne standarder de fælles modellerings- og parameterantagelser, bortset fra adfærdsmæssige antagelser, som institutterne skal afspejle i deres beregning af nettorenteindtægter, jf. stk. 5, andet afsnit, litra b), og som er begrænset til:

i) 

medtagelse og sammensætning af rentefølsomme pengestrømme, som stammer fra instituttets aktiver, passiver og ikkebalanceførte poster, herunder behandling af handelsmargener og andre spændkomponenter

ii) 

anvendelse af dynamiske eller statiske balancemodeller og den deraf følgende behandling af amortiserede og forfaldne positioner

iii) 

den periode, i hvilken fremtidige nettorenteindtægter måles

d) 

hvad der udgør en stor nedgang som omhandlet i stk. 5, andet afsnit, litra b).

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 28. juni 2020.

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere dette direktiv ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Artikel 98 6.
Den kontrol og vurdering, der foretages af de kompetente myndigheder, omfatter institutternes eksponering for risikoen for overdreven gearing, som afspejles af indikatorerne for overdreven gearing, herunder gearingsgraden beregnet i overensstemmelse med artikel 429 i forordning (EU) nr. 575/2013. Ved afgørelsen af, om institutternes gearingsgrad og institutternes ordninger, strategier, processer og mekanismer til styring af risikoen for overdreven gearing er tilstrækkelige, tager de kompetente myndigheder hensyn til disse institutters forretningsmodel.
Artikel 98 7.
Kontrollen og vurderingen, der udføres af de kompetente myndigheder, skal omfatte institutternes ledelsessystemer, deres virksomhedskultur og -værdier og ledelsesorganets medlemmers evne til at udføre deres opgaver. Ved udførelsen af tilsynet og vurderingen skal de kompetente myndigheder mindst have adgang til dagsordener og dokumenter i forbindelse med ledelsesorganets møder og møder i dets udvalg og med resultaterne af den interne eller eksterne evaluering af ledelsesorganets resultater.
Artikel 98 8.
EBA vurderer muligheden for medtagelse af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici i den kontrol og vurdering, der foretages af de kompetente myndigheder.

Med henblik på første afsnit skal EBA's vurdering mindst omfatte følgende:

a) 

udarbejdelse af en ensartet definition af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici, herunder fysiske risici og overgangsrisici. Sidstnævnte omfatter risici vedrørende nedskrivning af aktiver på grund af reguleringsmæssige ændringer

b) 

udarbejdelse af passende kvalitative og kvantitative kriterier for vurdering af indvirkningen af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici på institutters finansielle stabilitet på kort, mellemlang og lang sigt. Sådanne kriterier omfatter stresstestprocesser og scenarieanalyser for at vurdere indvirkningen af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici i scenarier med forskellige alvorlighedsgrader

c) 

ordninger, processer, mekanismer og strategier, som institutter skal indføre for at identificere, vurdere og styre miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici

d) 

analysemetoder og -redskaber til at vurdere indvirkningen af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici på institutters udlånsaktiviteter og aktiviteter vedrørende finansiel formidling.

EBA forelægger senest den 28. juni 2021 en rapport om sine resultater for Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet.

På grundlag af resultaterne i rapporten kan EBA, hvis det er relevant, i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010, vedtage retningslinjer for ensartet medtagelse af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici i den tilsynskontrol- og vurderingsproces, som de kompetente myndigheder gennemfører.

Artikel 98 9.
Den kontrol og vurdering, der foretages af de kompetente myndigheder, skal omfatte en vurdering af institutternes ledelses- og risikostyringsprocedurer for håndtering af ESG-risici samt af institutternes eksponeringer mod ESG-risici. Ved vurderingen af, om institutters procedurer og eksponeringer er passende, tager de kompetente myndigheder hensyn til de pågældende institutters forretningsmodel.

Institutternes eksponeringer mod ESG-risici vurderes også på grundlag af institutternes planer, der skal udarbejdes i overensstemmelse med artikel 76, stk. 2. Institutternes ledelses- og risikostyringsprocedurer med hensyn til ESG-risici skal afpasses efter de mål, der er fastsat i disse planer.

Den kontrol og evaluering, der foretages af de kompetente myndigheder, skal omfatte en vurdering af institutternes planer, der skal udarbejdes i overensstemmelse med artikel 76, stk. 2, samt af de fremskridt, der er gjort med hensyn til at håndtere de ESG-risici, der opstår som følge af tilpasningsprocessen hen imod klimaneutralitet og hen imod andre relevante EU-reguleringsmål i forbindelse med ESG-faktorer.

Artikel 98 10.
Den kontrol og vurdering, som de kompetente myndigheder foretager, skal omfatte en vurdering af institutternes ledelses- og risikostyringsprocedurer for eksponeringer mod kryptoaktiver og leveringen af kryptoaktivtjenester, herunder ved at tage hensyn til institutternes politikker og procedurer for identifikation af risici, samt tilstrækkeligheden af resultaterne af de vurderinger, der er omhandlet i artikel 79, litra e), og artikel 83, stk. 4.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav
  • Builddate: 11.07.2026 00:00:00 -Doknr: CELEX:32013L0036
  • EULAW_DA -

    EULAW_DA