+Artikel 48 Grænser og stresstest i forbindelse med likviditetsstyring
---+Artikel 48 1.
---+Artikel 48 2.
---+Artikel 48 3.

Artikel 48 Grænser og stresstest i forbindelse med likviditetsstyring

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 48 1.
FAIF'erne skal under hensyntagen til arten, omfanget og kompleksiteten af hver forvaltede AIF i givet fald gennemføre og til enhver tid have passende grænser for AIF'ens likviditet eller manglende likviditet, der svarer til dens underliggende forpligtelser og indløsningspolitikken og er i overensstemmelse med kravene fastsat i artikel 44 om kvantitative og kvalitative risikogrænser.

FAIF'erne skal overvåge overholdelsen af disse grænser og skal, hvor grænserne overskrides, eller hvor det er sandsynligt, at de vil blive overskredet, beslutte, hvilke krævede (eller nødvendige) forholdsregler der skal tages. Når det besluttes, hvilke forholdsregler der skal tages, skal FAIF'erne tage hensyn til tilstrækkeligheden af likviditetsstyringspolitikkerne og -procedurerne, relevansen af likviditetsprofilen for AIF'ens aktiver og virkningen af atypiske niveauer af indløsningsanmodninger.

Artikel 48 2.

FAIF'erne foretager regelmæssigt stresstest under normale og ekstraordinære likviditetsforhold, hvilket giver dem mulighed for at vurdere hver forvaltede AIF's likviditetsrisiko. Stresstestene skal:

a) 

gennemføres på grundlag af pålidelige og aktuelle oplysninger udtrykt kvantitativt eller, hvor dette ikke er hensigtsmæssigt, udtrykt kvalitativt

b) 

i givet fald simulere likviditetsknaphed i aktiverne i AIF'en og atypiske indløsningsanmodninger

c) 

dække markedsrisici og virkninger, der eventuelt opstår som følge heraf, herunder på marginbetalinger, krav til sikkerhedsstillelse eller kreditlinjer

d) 

gøre rede for værdiansættelsesfølsomhed under stressbetingelser

e) 

gennemføres med en hyppighed, der er passende for typen af AIF, idet der tages hensyn til AIF'ens investeringsstrategi, likviditetsprofil, investortype og indløsningspolitik og mindst en gang om året.

Artikel 48 3.
FAIF'er skal handle i investorernes interesse, for så vidt angår resultatet af en stresstest.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav